Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Lovforslaget gik ud på, at der indføres skattefrihed for de sociale pensioner efter folke-, invalide- og enkepensionslovene og for de såkaldte trangsbestemte sociale ydelser efter forsorgslovgivningen.

I ministerens fremsættelsestale anføres bl. a. om lovforslaget:

„Forslaget må ses i sammenhæng med tre samtidige lovforslag fra socialministeren om ændring af lovene om folkepension, invalidepension og enkepension. Med dette samlede kompleks af lovforslag ønsker regeringen at få gennemført en mere enkel og lettere forståelig ordning på det skattemæssige område for pensionisterne og for de skattepligtige, der modtager trangsbestemte sociale ydelser. De sociale pensioner og de trangsbestemte ydelser skal efter den foreslåede ordning ikke mere medtages i selvangivelsen. De kommer således ikke mere til at indgå i den skattepligtige indkomst og dermed heller ikke i forskudsregistreringen og slutopgørelsen. For de sociale pensioner ledsages de foreslåede regler om skattefrihed dog af en bestemmelse om, at der i almindelighed ikke mere skal gives noget personfradrag ved beregningen af skatten af pensionisternes eventuelle ekstraindtægter ved siden af pensionen."

„De trangsbestemte sociale ydelser, som hidtil har været skattepligtige, omfatter navnlig den nuværende almindelige og udvidede kontante hjælp til underhold efter loven om offentlig forsorg. Efter de gældende skatteregler medregnes disse ydelser til den skattepligtige indkomst, og de sociale myndigheder betaler oven i den konkret udmålte hjælp, som udbetales til modtageren, kildeskatten af hjælpen. De sociale myndigheder beregner skatten efter årets udgang på grundlag af modtagerens forskudsregistrering og indbetaler derefter beløbet til kildeskattedirektoratet. Den skattepligtige, der har modtaget den trangsbestemte ydelse, får af de sociale myndigheder underretning om den betalte kildeskat, idet ikke blot den trangsbestemte ydelse, men også den beregnede skat heraf skal medtages som indtægt på selvangivelsen. Ordningen medfører, at der ved slutopgørelsen ofte forekommer restskat eller overskydende skat, fordi beregningen af skattehjælpen som nævnt er baseret på forskudsregistreringen. Herudover medfører ordningen et betydeligt arbejde for de sociale myndigheder og skattemyndighederne med beregningen, indbetalingen og konteringen af skatten af de trangsbestemte sociale ydelser.

Ved den foreslåede nyordning for de trangsbestemte sociale ydelser, hvorefter disse ikke mere skal medregnes til den skattepligtige indkomst, bortfalder de nævnte ulemper, idet der herefter ikke mere bliver tale om nogen beregning og indbetaling af skat vedrørende disse ydelser.

For de sociale pensioner — folkepensionen, invalidepensionen og enkepensionen — går lovforslaget som allerede nævnt ud på, at pensionen gøres skattefri. Til gengæld skal der så i almindelighed ikke gives pensionisten noget personfradrag ved beregningen af skatten af ekstraindtægter ved siden af den sociale pension.

Det særlige, forhøjede personfradrag for enlige pensionister, der i 1975 vil være på 17.000 kr., foreslås afskaffet med fremtidig virkning. For personer, der allerede har opnået ret til dette fradrag, fastsættes der dog en aftrapningsordning over en 4-årig periode. Disse omlægninger på skatteområdet følges op med en tilpasning af pensionernes grundbeløb og tillæg samt aftrapningen heraf, idet udgangspunktet for denne tilpasning er, at pensionisternes samlede disponible indtægt så vidt muligt ikke skal være mindre end efter de gældende bestemmelser. De nærmere regler om tilpasningen af pensionerne og tillæggene findes i forslagene om ændring af pensionslovene. Et par af de foreslåede ændringer af pensionslovene har særlig betydning for det skattemæssige. For pensionister under 67 år, for hvem ikke blot pensionstillægget, men også grundbeløbet aftrappes, når ekstraindtægterne overstiger et vist beløb, foreslås det således, at aftrapningen standser ved et beløb, der normalt svarer til den skattemæssige værdi

af det personfradrag, som ville tilkomme dem, hvis de ikke var pensionister. Ægteskabs- og hustrutillægget, som efter de gældende regler udbetales til pensionisten, foreslås endvidere overført til ægtefællen, idet aftrapningen af tillægget samtidig skal standse ved et beløb, der svarer til den skattemæssige værdi af det almindelige personfradrag. Ægtefællen skal kunne give afkald på ægteskabs- eller hustrutillægget mod til gengæld at få et normalt personfradrag ved skatteberegningen.

Selv om pensionisterne som nævnt i almindelighed ikke skal have noget personfradrag under den nye skatteordning, vil der dog fremdeles være enkelte tilfælde, hvor det vil være rimeligt at give et vist personfradrag. Det vil således være tilfældet, når pensionisten kun har fået pension i en del af indkomståret, fordi pensionsretten er indtrådt eller ophørt i årets løb. Pensionisten skal her efter lovforslaget have en forholdsmæssig del af det almindelige personfradrag, svarende til den periode af året, hvor han ikke har haft pension. Har pensionisten kun såkaldt delpension, fordi han har boet her i landet i under 40 år, bliver der også tale om at give en vis del af det almindelige personfradrag, nemlig svarende til den bopælstid, pensionisten mangler i at opnå fuld pension. Endelig skal der til de enlige pensionister, der kun har den laveste invalidepension, gives et almindeligt personfradrag. Baggrunden herfor er, at disse pensioner kun ydes med halvt grundbeløb samtidig med, at de omhandlede pensionister under den gældende ordning har haft det forhøjede personfradrag, der i 1975 vil være på 17.000 kr.

Det foreliggende lovforslag indeholder foruden hovedændringerne om skattefritagelserne i ligningsloven og kildeskatteloven også konsekvensændringer i en række andre love om skatter o. lign. Det drejer sig om udskrivningsloven, den kommunale indkomstskattelov, den amtskommunale skattelov, loven om den sociale pensionsfond og dagpengeloven. Endvidere indeholder forslaget en tilpasning af loven om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m. v. for personer over 67 år. Som følge af, at pensionerne udgår af den skattepligtige indkomst, stilles der forslag om, at den nuværende (lønindeksregulerede) indkomstgrænse på 30.000 kr., ved hvilken aftrapning af rentenedslaget starter, nedsættes til 20.000 kr.

Også på mange områder uden for skattelovgivningen og lovgivningen om de sociale pensioner vil den foreslåede skattefritagelse få konsekvenser. Det gælder på de steder i lovgivningen, hvor størrelsen af den skattepligtige indkomst er bestemmende for udmålingen af ydelser og lignende. Eksempelvis kan nævnes reglerne om boligsikring, om uddannelsesstøtte og betaling for børnehave- eller vuggestueplads. Det vil på hvert enkelt af disse områder blive overvejet, om der på baggrund af de nye skattefrihedsbestemmelser bør søges gennemført en ændring af reglerne".

Ministeren anførte endvidere, at årsagen til at lovforslaget blev forelagt folketinget kort inden sommerferien var at skabe de bedste muligheder for en virkelig grundig drøftelse af de betydelige problemer lovforslaget indeholder, og at ministeren agtede at genfremsætte lovforslaget straks ved begyndelsen af næste folketingsår.

Lovforslaget blev ved 1. behandling behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om folkepension (Ændringer som følge af pensionernes fritagelse for beskatning m. v.) (Se A. II nr. 11)

forslag til lov om ændring af lov om invalidepension m. v. (Ændringer som følge af pensionernes fritagelse for beskatning m. v.) (se A. II nr. 12) og

forslag til lov om ændring af lov om pension og hjælp til enker m. fL (Ændringer som følge af pensionernes fritagelse for beskatning m. v.) (se A. II. nr. 13).

Skatte- og afgiftsudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget inden samlingens udløb.