Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.
Lovforslaget blev fremsat sammen med de to nedennævnte tilsvarende lovforslag om ændring af invalidepensionsloven og enkepensionsloven. De blev endvidere fremsat samtidig med det af ministeren for skatter og afgifter fremsatte lovforslag om ændring af forskellige skattelove, se A. II. nr. 8.
Ændringen er i den skriftlige fremsættelse beskrevet således:
„Formålet er at gennemføre en mere enkel og lettere forståelig skattemæssig ordning for de persongrupper, der modtager de nævnte sociale ydelser.
De her fremsatte forslag om ændringer i de sociale pensionslove går først og fremmest ud på at tilpasse størrelsen og aftrapningen af pensionernes grundbeløb og tillæg til skattefritagelsen. Tilpasningen er foretaget således, at den enkelte pensionists samlede disponible indtægt ikke formindskes som følge af ordningens ikrafttræden, og således at den indtægtsregulering, der sker af pensionens grundbeløb og tillæg, særlig vedrørende pensionister under 67 år, får samme omfang som hidtil. Dette har nødvendiggjort en række ændringer af teknisk karakter såsom nedsættelse af aftrapningsprocenterne med 40 pct., overflytning af 40 pct. af pensionstillægget til grundbeløbet og nedsættelse af grundbeløbet til pensionister, der er gift med en ikke-pensionist mod til gengæld at forhøje ægteskabstillægget tilsvarende. Også andre ændringer har vist sig nødvendige, men jeg skal ikke her forbybe mig i, hvorledes forslagene er udformet i detaljer, blot vil jeg nærmere omtale et par af de mere markante ændringer:
Det foreslås, at pensionernes grundbeløb, der som bekendt er indtægtsreguleret for de under 67-årige pensionister, ikke skal kunne nedsættes under et beløb, der svarer til den gennemsnitlige værdi af det almindelige personfradrag. Dette hænger sammen med, at pensionisterne efter skattefritagelsen ikke får personfradrag ved beregning af skat af ekstraindtægterne. Når man bliver berettiget til persion, kan man vælge, om man vil udtage pensionen og dermed give afkald på personfradraget, eller om man vil foretrække at forblive uden for pensionssystemet og bevare personfradraget i ekstraindtægterne. For personer over 67 år samt for personer under 67 år med ingen eller kun mindie ekstraindtægter vil det være en fordel at vælge pensionen, medens der for folk under 67 år med store ekstraindtægter i almindelighed ikke vil være nogen fordel ved at vælge en stærkt indtægtsreguleret pension fremfor et personfradrag ved beskatning af ekstraindtægterne.
Det indgår endvidere i forslaget, at ægteskabstillæg og hustrutillæg, der efter de gældende regler udbetales til pensionisten, efter omlægningen udbetales til ægtefællen. Da personer, der modtager et af disse tillæg, heller ikke får personfradrag i ekstraindtægterne, foreslås det, at ægteskabs- og hustrutillæggene ligesom grundbeløbet ikke kan indtægtsreguleres ned under den gennemsnitlige værdi af personfradraget. Også disse personer får den omtalte valgmulighed.
Som nævnt er selve omlægningen udformet, så der så vidt muligt ikke sker ændringer i pensionistens disponible indtægter. Det foreslås imidlertid samtidig med omlægningen at forhøie den disponible pension til pensionistægtepar, så den bliver 1 1/2 gang pensionen til en enlig. Baggrunden herfor er, at pensionistægtepar i de senere år er blevet beskattet af enhver stigning i deres pension, medens de enlige stort set ikke har været beskattet. Dette har medført, at forholdet mellem ægteparpensionen og enliges pension er blevet forrykket til ugunst for ægteparrene. Der vil blive tale om en forhøjelse af den disponible pension til et ægtepar på i alt ca. 175 kr. om måneden.
Samtidig foreslås det at ophæve de særregler om pensionens mindstebeløb, der gælder for en ganske lille gruppe pensionister, der modtager pension fra private jernbaneselskaber m.fl. Disse pensionister vil efter forslaget få ret til folkepensionens fulde grundbeløb efter samme regler, som gælder for andre personer, der er fyldt 67 år.
Med hensyn til forslagenes økonomiske konsekvenser kan jeg oplyse, at der vil blive tale om en årlig merudgift til pensioner og provenutab på indkomstskatten på i alt omkring 200 mill. kr. Hvor stor en del af dette beløb der bliver provenutab for kommunerne, kan ikke siges nøjagtigt. Det afhænger af, i hvilket omfang personer med ret til hustru- eller ægteslcabstillæg samt enlige 62-66-årige kvinder vælger at udtage en indtægtsreguleret pension eller regulerede tillæg eller vil forblive uden for pensionssystemet.
Endvidere kan jeg oplyse, at forslaget vil medføre væsentlige administrative lettelser i kommunernes sociale forvaltninger.
Lovforslagene foreslås at træde i kraft den 1. jnauar 1976. For at kommunerne kan få den fornødne tid til at tilrettelægge den praktiske gennemførelse af omlægningen, skal forslagene vedtages inden sommerferien. Regeringen er imidlertid klar over, at folketinget skal have mulighed for at foretage en grundig behandling af forslagene, og er derfor indstillet på i givet fald at fremsætte forslagene på ny i næste samling med 1. januar 1977 som ikrafttrædelsesdato."
Ved 1. behandling blev der givet udtryk for en del skepsis, navnlig med hensyn til, om forslagene betød en forenkling.
Skatte- og afgiftsudvalget tilendebragte ikke behandlingen af lovforslaget.