Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

Med loven, der har virkning fra og med finansåret 1976-77, gennemføres en række ændringer i de kriterier, hvorefter der tildeles generelle tilskud til amtskommuner og kommuner.

For det amtskommunale tilskud ændres kriteriet for de amtskommunale sygebusudgifter. Hidtil er 40 pct. af udgifterne blevet henført til kriteriet „antal personer i aldersklassen 0-49 år", medens de resterende 60 pct. af udgifterne har været henført til kriteriet „antal personer i aldersklassen 50 år og derover". Efterhånden er sygehusstatistikken imidlertid blevet så veludbygget, at det har været muligt at finde frem til et nyt kriterium, der giver en bedre beskrivelse af udgiftsbehovet inden for sygehusvæsenet, nemlig et beregnet antal sengedage.

I det kommunale tilskud foretages der to ændringer. Der indføres et nyt kriterium for kommunernes udgifter til boligsikring, og der skabes hjemmel for at foretage en korrektion af befolkningshriterieme for kommuner med en særlig kraftig befolkningstilvækst. Kommunernes udgifter til boligsikring er hidtil blevet henført til kriteriet „indbyggertallet". Ændringen medfører anvendelsen af et beregnet antal lejligheder i de enkelte kommuner som nyt kriterium. De hidtil gældende regler stillede vækstkommunerne ret ugunstigt i forhold til andre kommuner, når der gennemførtes refusionsbortfald mod kompensation ved tilskud efter udgiftsbehovskriterier. Årsagen hertil var, at beregningen af tilskuddet efter udgiftsbehovskriterier af administrative grunde måtte bygge på folketal, der var opgjort mere end et år før begyndelsen af det regnskabsår, som tilskuddet vedrørte. For en vækstkommune betød de hidtil gældende regler således, at kommunens tilskud blev ydet i forhold til et udgiftsbehov, der var mindre end behovet i det år, tilskuddet vedrørte, medens indførelsen af det nye kriterium medfører, at en vækstkommune får udbetalt tilskud i forhold til sit aktuelle udgiftsbehov. For så vidt angår befolkningsandelene, der indgår i flere af tilskudskriterierlle, medfører lovændringen, at befolkningsunderlaget kun skal forøges i kommuner med en befolkningstilvækst på mere end 5 pct.

Endelig medfører loven, at det fremover bliver obligatorisk at offentliggøre ændringer i udligningsgrundlaget for det amtskommunale skattegrundlagstilskud.

Om baggrunden for lovforslagets fremsættelse udtalte indenrigsministeren i sin fremsættelsestale:

„Lovforslaget er et led i den videreførelse af byrdefordelingsreformen, som folketinget gennemførte sidste år. Med virkning fra det kommunale regnskabsår 1975-76 ophæves statens refusion af kommunernes lærerlønsudgifter samt tilskuddet til amtskommunernes udgifter til sygehusvæsenet, sygesikringen og gymnasieskolerne. Endvidere vedtog folketinget loven om social bistand, dog først med virkning fra regnskabsåret 1976-77.

Efter disse omfattende ændringer i det hidtidige tilskudsmønster vil tilskuddet efter objektive udgiftsbehovskriterier til amtskommunerne og kommunerne under ét udgøre i alt godt 6 mia kr. i indeværende finansår. Hvis tilskudsomlægningerne ikke havde fundet sted, ville tilskuddet kun have været på i alt 435 mill. kr., som udelukkende ville tilfalde kommunerne. Den sociale bistandslovs ikrafttræden til næste år vil forøge tilskudspuljen med godt 2 mia kr., og efter det fremsatte lovforslag om overførsel af statens institutioner fer sindslidende til amtskommunerne vil tilskuddet vokse med yderligere godt 650 mill. kr., ligeledes fra og med finansåret 1976-77.

På baggrund af denne kraftige vækst i tilskudspuljen har det været naturligt at underkaste tilskudssystemets kriterier en nærmere vurdering. Indenrigsministeriet nedsatte derfor i foråret 1974 en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg kommuner, Danmarks Statistik, budgetdepartementet og indenrigsministeriet. Arbejdsgruppen fik til opgave at foretage en kritisk vurdering af de hidtil anvendte objektive udgiftsbehovskriterier med henblik på opstilling af et mere nuanceret tilskudssystem. Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde i januar måned i år, og det foreliggende lovforslag bygger på de forslag til forbedringer, som indenrigsministeriet har udarbejdet på grundlag af arbejdsgruppens arbejde."

I det fremsatte lovforslag var den væsentligste nydannelse et forslag om regulering af tilskuddene i forhold til de geografiske variationer i det kommunale og amtskommunale pris- og lønniveau. I lovforslaget var indeksene for prisniveauet og for lønniveauet vejet sammen til én indeks beregnet på grundlag af en undersøgelse af amtskommunernes og kommunernes udgiftssammensætning efter en metode, der ifølge indenrigsministerens fremsættelsestale skulle sikre, at pris- og lønreguleringen af udgiftsbehovet skete på et objektivt grundlag, således at den enkelte kommune og amtskommune ikke ved konkrete dispositioner kunne påvirke størrelsen af de tilskud, der tilkom den.

Ved 1. behandling fik lovforslaget en overvejende positiv modtagelse, om end flere af ordførerne forholdt sig temmelig kritiske over for enkeltheder i lovforslaget. Jacob Sørensen (V), der ikke mente, at de forventninger, man havde kunnet nære til resultatet af den nedsatte arbejdsgruppes arbejde, var blevet indfriet, gav således udtryk for, at indførelsen af pris- og lønindeks nok principielt var en rigtig tanke, men forudsætningen herfor måtte være, at man var kommet så langt med udligningen, som man ønskede at komme. Maisted (FP) forholdt sig kritisk over for flere af lovforslagets enkeltheder, medens Aase Olesen (RV) i særlig grad var betænkelig ved indførelsen af pris- og lønindeks. Kristine Heltberg (SF) fandt ikke lovforslaget fuldt tilfredsstillende, om end der nok kunne konstateres visse forbedringer i forhold til det hidtil gældende bloktilskudssystem. Kaj Hansen (DKP) redegjorde for sit partis kritiske holdning til bloktilskudstanken og satte spørgsmålstegn ved, om de foreslåede ændringer indebar nogen forbedring.

I udvalgets betænkning indstillede et mindretal (socialdemokratiets, det konservative folkepartis og centrum-demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret, medens et andet mindretal (venstres, det radikale venstres og kristeligt folkepartis medlemmer af udvalget) indstillede lovforslaget til vedtagelse med en række ændringsforslag, der indebar, at bestemmelserne om pris- og lønindeks udgik af lovforslaget. Et tredie mindretal (fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstillede ligeledes lovforslaget til vedtagelse med disse ændringsforslag, men stillede derudover ændringsforslag, der tilsigtede at holde de offentlige ydelser uden for bruttofaktorindkomsten ved reguleringen af tilskud, samt 2 underændringsforslag, der dels indebar et ændret kriterium for de amtskommunale sygehusudgifter, dels tilsigtede at opretholde størrelsen af den hidtil gældende lovs vægt, for så vidt angår kommunens andel af landets samlede indbyggertal. Samtidig blev det foreslået at lade kommunens andel af en beregnet bestand af lejligheder for hele landet udgå som kriterium, idet mindretallet fandt det irrelevant at fordele boligtilskud på den måde, der var foreslået i lovforslaget. Endelig indeholder betænkningen følgende mindretalsudtalelser:

„Et fjerde mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget) erkender, at det foreliggende nye beregningsgrundlag for bloktilskud er en forbedring i forhold til det tidligere beregningsgrundlag. Imidlertid er denne forbedring ikke tilstrækkelig til at rette op på de forskellige skævheder i landets økonomiske udvikling, bl. a. fordi der med lovforslaget tænkes ydet relativt store tilskud til landets rigeste kommuner. Mindretallet vil derfor undlade at stemme ved 3. behandling.

Et femte mindretal (Danmarks kommunistiske partis medlem af udvalget) finder, at lovforslaget på nogle områder er en forbedring af beregningsmåden for de generelle tilskud til amtskommuner og kommuner. De kriterier, der lægges til grund for sociale udgifter, sygehusvæsen, undervisningsvæsen m. v., tilgodeser imidlertid fortsat ikke de forskelligartede behov, som kommunerne har på disse områder. Disse forskelligartede behov kan kun tilgodeses gennem en refusionsordning og ikke ved generelle tilskud. Mindretallet kan derfor ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse og vil undlade at stemme ved 3. behandling."

Ved 2. behandling gav lovforslaget anledning til en indgående debat, der ikke kort lader sig referere. De ovenfor omtalte ændringsforslag, hvorefter pris- og lønindeks udgik af lovforslaget, blev vedtaget med 86 stemmer (V, FP, RV, KrF samt Arnfast og Jes Schmidt (CD)) mod 78 (S, KF, SF, DKP cg VS).

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 140 stemmer (S, V, FP, RV, KrF og CD) mod 8 (KF). 20 medlemmer (SF, DKP og VS) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.