Efter 1. behandling henvist til det energipolitiske udvalg.

Forslaget havde følgende indhold:

„Som led i en samlet energiplanlægning opfordres regeringen til at iværksætte en landsomfattende kortlægning af landets nuværende og kommende energibehov og mulighederne for en hensigtsmæssig dækning heraf (et energiatlas). Der kan herved skabes grundlag for, at kommunerne i samarbejde med de berørte forsyningsselskaber for energi kan kortlægge det nuværende energiforbrug fordelt på sektorer og forberede planlægning af fremtidens forbrug og forsyning i det lokale område."

Af bemærkningerne fremgik følgende:

Forslaget sigter på udarbejdelse af et landsdækkende energiatlas for at skabe et bedre grundlag for regeringens og folketingets energipolitiske beslutninger, herunder en stillingtagen til en hensigtsmæssig udnyttelse af energiråstofferne olie, kul, naturgas, uran m. fl. i de forskellige dele af landet.

Energiatlasset giver bl. a. mulighed for en lokal planlægning af opvarmningsformen i forskellige områder, hvilket er af stor betydning, idet ca. 50 pct. af landets samlede energiforbrug anvendes til bygningsopvarmning.

Forslagets formål er alene en kortlægning af energibehovet. En sådan kortlægning vil kunne danne baggrund for beslutninger, der kan skaffe den enkelte energiforbruger den energi, han har brug for, ud fra en rimelig og fornuftig udnyttelse, i en form, i en kvalitet og til en pris, som tilgodeser såvel forbrugernes som samfundets tarv.

Forslaget fik en velvillig modtagelse ved 1. behandling, idet samtlige ordførere var enige i behovet for en planlægning på området, selv om handelsministeren mente, at det var et varmeatlas, der i første omgang var behov for.

Det energipolitiske udvalg afgav ikke betænkning over forslaget, hvilket må ses på baggrund af udvalgets behandling af handelsministerens energipolitiske redegørelse.