Efter 1. behandling henvist til markedsudvalget.

Folketingsbeslutningen har følgende ordlyd:

„Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark ratificerer den på mødet i Bruxelles den 22. juli 1975 undertegnede traktat om ændring af visse finansielle bestemmelser i traktaterne om oprettelse af De europæiske Fællesskaber og traktaten om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission for De europæiske Fællesskaber."

I den skriftlige fremsættelse anførte ministeren bl. a. følgende:

„De finansielle bestemmelser i EFs traktatgrundlag er tidligere blevet ændret i 1970 i forbindelse med afslutningen af overgangsperioden og den endelige gennemførelse af den fælles toldtarif og den fælles landbrugspolitik. Ved Rådets afgørelse af 21. april 1970 blev det således vedtaget, at medlemsstaternes finansielle bidrag til EFs budget efterhånden skulle erstattes af Fællesskabernes såkaldte egne indtægter. Disse egne indtægter består i første række af den told og de landbrugsafgifter, der opkræves i medlemslandene. Senere skal man kunne supplere disse indtægter med op til 1 pct. af merværdiafgiftsgrundlaget til dækning af de vedtagne udgifter. En forudsætning herfor er imidlertid, at man finder frem til et fælles beregningsgrundlag, hvilket endnu ikke er lykkedes.

For at opretholde en parlamentarisk kontrol med disse midler, der ikke længere kontrolleres af de nationale parlamenter, blev der samtidig i traktaten af 22. april 1970 (den såkaldte budgettraktat 1) fastsat regler for Europa-Parlamentets kontrol med Fællesskabets finanser. Denne kontrol blev yderligere sikret ved, at Parlamentet fik tillagt visse beføjelser i relation til vedtagelsen af EFs budget.

Samtidig med vedtagelsen af budgettraktat 1 erklærede Rådet sig rede til at overveje yderligere at styrke Parlamentets beføjelser på budgetområdet, og Kommissionen forpligtede sig til at fremlægge forslag herom. Kommissionen fremlagde i juni 1973 et forslag om traktatændring med henblik på yderligere at styrke Parlamentets beføjelser såvel i forhold til vedtagelsen af budgettet som i forhold til kontrollen med budgettets gennemførelse.

Kommissionens forslag er under behandlingen blevet ændret på en række punkter. Rådet har således ikke ønsket at overlade Parlamentet samtlige de beføjelser i forbindelse med budgettets vedtagelse, som Parlamentet og Kommissionen oprindelig ønskede.

Som led i den danske beslutningsproces har markedsudvalget tilsluttet sig, at regeringen undertegnede den traktat, som nu forelægges folketinget.

Blandt de enkelte bestemmelser fremhæves:

Efter de nye regler vil den praktiske kontrol med budgettets gennemførelse blive styrket derved, at det for fremtiden er Parlamentet, der efter henstilling fra Rådet meddeler den endelige godkendelse af EFs regnskaber...

For så vidt angår spørgsmålet om Europa-Parlamentets budgetbeføjelser, bestemmes det bl. a., at Parlamentet skal have adgang til at totalforkaste Rådets budgetforslag. Retsstillingen er i dag, at Parlamentet efter sin egen og Kommissionens opfattelse allerede har denne ret til at forkaste budgettet, medens Rådet og altså også Danmark afviser en sådan fortolkning. I budgettraktat 2 anerkendes imidlertid Parlamentets ret til at forkaste EFs samlede budget.

Under drøftelserne om denne bestemmelse har regeringen lagt afgørende vægt på, at disse regler udformes således, at dette ekstraordinære middel, som Parlamentet herved får i hænde, og hvis anvendelse uvægerlig vil medføre en institutionel krise inden for EF, kun kan bruges inden for visse rammer..."

I udvalgets betænkning indstillede:

Et flertal (udvalget med undtagelse af socialistisk folkepartis og Danmarks kommunistiske partis medlemmer af udvalget) forslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (socialistisk folkepartis og Danmarks kommunistiske partis medlemmer af udvalget) indstillede forslaget til forkastelse.

Mindretallet anførte følgende:

,,Forslaget styrker Europa-Parlamentet, der er en overnational institution. Denne styrkelse foregår på Ministerrådets bekostning. Forslagets gennemførelse vil derfor svække veto-retten, der udøves i Ministerrådet.

Mindretallet advarer i øvrigt mod tendensen til, at beføjelser, der i henhold til grundlovens § 20 er overført til De europæiske Fællesskaber, i stigende omfang flyttes fra Ministerrådet til Europa-Parlamentet. En omfordeling af magten imellem De europæiske Fællesskabers institutioner strider ikke formelt mod det grundlag, på hvilket Danmark er trådt ind i De europæiske Fællesskaber; men en omfordeling af magten imellem De europæiske Fællesskabers institutioner kan reelt indebære et yderligere suverænitetsafkald.

Mindretallet peger endvidere på, at de foreslåede ændringer i Rom-traktaten er særdeles uklare og ikke skaber et veldefineret retsgrundlag for udarbejdelsen af EFs budget.

Mangelen på klarhed medfører, at denne side af De europæiske Fællesskabers virke er noget af det mindst gennemsigtige og derfor mest ufolkelige, man møder i internationalt samarbejde. Mangelen på klarhed medfører endvidere, at der vil være en evindelig kompetencestrid imellem Europa-Parlamentet og Ministerrådet, en kompetencestrid, der vil have juridisk hårkløveri som et væsentligt indhold."

Ved 2. (sidste) behandling blev forslaget vedtaget med 95 stemmer mod 20 (SF, DKP og Aase Olesen (RV)).