B 75 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 1973-74.

Af: Finansudvalget (FIU)
Samling: 1975-76
Status: 2. behandlet/Vedtaget
I betænkningen stillede finansudvalget i overensstemmelse med statsrevisorerne følgende forslag:

„Statsregnskabet for 1973-74 godkendes".

I betænkningen understreger finansudvalget på baggrund af det gennemgåede materiale nødvendigheden af, at de enkelte ministerier og styrelser er opmærksomme på de af statsrevisionen fremsatte henstillinger m. v., og at disse efterkommes.

Ved anden (sidste) behandling vedtoges forslaget enstemmigt med 139 stemmer.