Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Loven, der træder i kraft den 1. april 1976, medfører, at den offentlige støtte til boliger for ældre og sociale institutioner (lovens kapitel X) ikhe længere skal ydes af staten efter lov om boligbyggeri, når det drejer sig om byggeri, som det efter den sociale lovgivning, nu lov om social bistand, påhviler kommunerne at tilvejebringe og drive. Loven viderefører den forenklingsproces, der administrativt i 1971 afskaffede statsstøtte i form af statsgaranti og rentesikring til daginstitutioner for børn og unge og i 1973 til plejehjem og dagcentre.

Ved loven får kommunerne udtrykkelig hjemmel til ved garanti eller långivning at sikre tilvejebringelse af de midler, der er nødvendige til finansieringen af boliger for ældre og sociale institutioner m.v. ud over de lånegrænser, der skal gælde efter realkreditloven.

Endvidere åbnes der adgang til for de særlige boliger for ældre med henblik på at nedbringe lejen at yde rentesikring i forhold til en låntagning — med eller uden pantesikkerhed i ejendommen — der går ud over den fremtidige grænse for udlåning i realkredit og op til 90 pct. af ejendommens værdi. Herved får dette byggeri samme finansielle og driftsmæssige vilkår som hidtil.

De gennemførte ændringer udgør kun en del af det oprindeligt fremsatte lovforslag, idet dette under 2. behandlingen blev delt. Lovforslagets bestemmelser vedrørende boliger for unge under uddannelse (kapitel IX) blev udskilt i et særligt lovforslag (se herom A. II. nr. 1).

Det oprindelige lovforslag har bortset fra visse ændringer tidligere været fremsat, senest i folketingsåret 1974-75, 2. samling (se herom i Folketingsårbogen 1974-75 side 522). Om de tidligere fremsatte lovforslags behandling i folketinget og i boligudvalget henvises til de bemærkninger, der ledsagede lovforslaget.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 104 stemmer mod 25 (FP og VS); 7 medlemmer stemte hverken for eller imod.