Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

Med loven gennemføres fra og med finansåret 1976-77 fuld, løbende refusion fra staten til kommunerne af deres refusionsberettigede udgifter efter bistandsloven, de sociale pensionslove og en række andre love samt en fremrykning af udbetalingsdagen for disse refusioner fra den 1. i måneden til den sjettesidste bankdag forud for den dag, refusionerne vedrører.

Om baggrunden for og indholdet af lovforslaget hedder det bl. a. i finansministerens fremsættelsestale:

„Baggrunden for dette lovforslag er den aftale, regeringen indgik med de kommunale organisationer den 17. september sidste år.

Hovedformålet med aftalen mellem regeringen og de kommunale organisationer var at sikre kommunernes medvirken til den beskæftigelsesfremmende politik, fem af folketingets partier indgik forlig om den 8. september 1975. Specielt blev der lagt vægt på, at de kommunale udskrivningsprocenter i 1976 ikke gennemsnitligt blev forhøjet mere, end forhøjelsen af personfradraget betingede. Endvidere tilstræbtes en strømlining af udbetalingssystemet for de fleste refusionsordninger på det sociale og sundhedsmæssige område.

...

Aftalen om omlægningen af de omhandlede refusionsudbetalinger vedrører fortrinsvis socialministerens og i et mindre omfang indenrigsministerens område. Under hensyn til, at de påtænkte ændringer i første række vedrører de finansielle mellemværender mellem staten og kommunerne, har regeringen imidlertid fundet det rigtigst, at et samlet lovforslag herom fremsættes af finansministeren.

...

Efter lovforslaget vil statens andel af udgifterne i medfør af de omfattede love blive udbetalt fuldt ud nogle få dage, før kommunerne skal afholde udgifterne. For det første betyder dette, at kommunerne ikke længere skal stå i forskud med den femtedel af refusionsbeløbet, der hidtil med et års forsinkelse er udbetalt som restrefusion. For det andet vil kommunerne ikke længere skulle mellemfinansiere de beløb, der sædvanemæssigt eller i henhold til love og aftaler udbetales nogle dage før den første i måneden.

Disse ændringer i udbetalingsreglerne ville formelt kunne være gennemført administrativt eller alene med tilslutning fra folketingets finansudvalg. Da de berørte refusioner udgør et årligt beløb på omkring 20 mia kr., har regeringen imidlertid fundet, at den foreslåede omlægning er så omfattende, at den bør gennemføres ved lov.

Ved overgang til fuld løbende refusion vil kommunerne allerede i næste finansår modtage den femtedel af refusionen for 1976-77, de som tidligere nævnt efter de hidtidige regler først ville have modtaget med et års forsinkelse. Det drejer sig om ca. 4,5 mia kr. Dersom kommunerne i 1976-77 skulle have udbetalt restrefusioner for 1975-76, ca. 4,1 mia kr., ville de således få dette beløb udbetalt ud over, hvad statens andel af kommunernes refusionsberettigede udgifter i 1976-77 tilsiger. På denne baggrund forudses restrefusionen for 1975-76 at bortfalde. Herefter vil forslagets gennemførelse betyde en årlig budgetforbedring for kommunerne, der i det første år udgør ca. 400 mill. kr.

De statsfinansielle konsekvenser af lovforslaget vil være dels en årlig merudgift, som i 1976-77 vil være på de nævnte 400 mill. kr. Dels vil den refusionsudbetaling, der normalt ville have fundet sted den 1. april 1976, altså i finansåret 1976-77, efter lovforslaget skulle udbetales den sjettesidste bankdag i marts, altså i finansåret 1975-76. Det beløb, der således regnskabsteknisk flyttes fra det kommende finansår til indeværende, er ca. 1,7 mia kr."

Ved 1. behandling fik lovforslaget en overvejende velvillig modtagelse, og i den af udvalget afgivne betænkning indstilledes lovforslaget til vedtagelse uændret af udvalget. Et mindretal (Danmarks kommunistiske partis medlem af udvalget) afgav dog i forbindelse hermed en mindretalsudtalelse, hvorom må henvises til betænkningen.

Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling enstemmigt med 106 stemmer.