Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Lovforslaget gik ud på at omdanne de fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der ikke vedrører indtægtens erhvervelse, til fradrag ved beregningen af skatten, således at fradragenes værdi i kroner og øre skulle blive den samme uanset indkomstens størrelse.

De fradrag, der efter lovforslaget skulle omlægges til beregningsfradrag, var fradragene for:

1) Renteudgifter vedrørende ikke-erhvervsmæssig gæld,

2) underholdsbidrag til ægtefælle og børn,

3) løbende ydelser i henhold til forsørgelseskontrakter m.v., når ydelserne har karakter af gave,

4) præmier og indskud under 3.000 kr.s grænsen til livsforsikring, børneopsparing og selvpensionering,

5) opsparing på etableringskonto og

6) gaver til alment velgørende institutioner.

Det var ikke hensigten med lovforslaget at forøge statens provenu, og det skønnede merprovenu på statsskatten ca. 2,5 mia. kr. på årsbasis skulle anvendes til en generel skattenedsættelse, f.eks. ved en forlængelse med 10.000 kr. af proportionalstrækket og en samtidig forhøjelse af personfradraget på 600 kr.

Lovforslaget indeholdt også en regel om justering af reglerne om den indtægtsgrænse, som er afgørende for størrelsen af nedslaget i skatteansættelsen for renteindtægter. Ifølge lovforslaget skulle det være den skattepligtige indkomst efter fradrag af de udgifter, der giver ret til fradrag i de beregnede skatter, som lægges til grund for beregningen af det maksimale nedslagsbeløb.

Efter forslaget skulle de nye regler have virkning fra og med indkomståret 1977.

Lovforslaget fik en negativ modtagelse ved 1. behandling fra et flertal af ordførerne, og skatte- og afgiftsudvalget, hvortil lovforslaget henvistes, afgav ikke betænkning herom inden folketingsårets afslutning.