Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Loven medfører nogle ændringer i reglerne i skattelovene om morarenter og rentegodtgørelser.

Ændringerne vedrørende rentereglerne går først og fremmest ud på, at der gennemføres en nedsættelse fra den 1. juli 1976 af den almindelige morarentesats ved de skattepligtiges for sene skattebetaling fra 1 pct. pr. måned til 5/8 pct. pr. måned. En tilsvarende nedsættelse fra 1 pct. til 5/8 pct. månedlig foreslås for den rentegodtgørelse, der ydes til en skatteyder ved tilbagebetaling af for meget betalt skat. Dog undlades nedsættelsen af satsen for rentegodtgørelser for tilbagebetalinger vedrørende de to første kildeskatteår 1970 og 1971.

Morarentesatsen på 1 pct. pr. måned bliver derimod ikke nedsat, hvor det drejer sig om for sen indbetaling fra de indeholdelsespligtige af indeholdt A-skat og udbytteskat eller ved for sen indbetaling af told og forbrugsafgifter.

Desuden indeholder loven en ændring vedrørende afregningen mellem staten og kommunerne alene gældende for slutafregningen i efteråret 1976 for kalenderåret 1975. Ved denne ændring, der er baseret på en aftale af 17. september 1975 mellem regeringen og de kommunale organisationer, opnår kommunerne en likviditetsforbedring blandt andet ved, at betalingen af en del af deres kildeskattetilsvar til staten udskydes til 1. marts 1977.

Endelig indeholder loven en regel, der tilsigter at imødegå den ulempe, der kan opstå for en skatteyder, der får nedsat et ikke indbetalt skattebeløb, fordi skatteansættelsen ændres, og hvor der i perioden fra den 1. juli 1973 til den 31. august 1974 var forskellige satser for morarente af restancen og rentegodtgørelsen af nedsættelsen, således at skatteyderen kunne komme til at betale morarente af et beløb han ikke alligevel skyldte i skat. Reglen i loven går ud på, at rentegodtgørelsen i den omhandlede periode kan beregnes med den højere sats.

Lovforslaget indeholdt oprindelig et forslag om en ændret beregningsform for morarenterne i kildeskattesystemet. Den nye beregningsform ville både i teknisk og administrativ henseende give væsentlige fordele. Den gik ud på, at der beregnes morarente ikke blot af selve skattebeløbet, men også af forfaldne rentebeløb, som ikke betales rettidigt.

Denne bestemmelse gik dog ud af lovforslaget under udvalgsbehandlingen.

Lovforslaget blev fremsat som følge af en henstilling til ministeren for skatter og afgifter i skatteudvalgets betænkning vedr. forslag til lov om ændring af ligningsloven [af Stetter m.fl.[ (se A. I. nr. 168).

Denne henstilling drejede sig kun om „henstandsrenter" men da der viste sig store tekniske og admistrative vanskeligheder forbundet med en sådan ordning, enedes regeringen med de partier, der stod bag opfordringen i betænkningen, om i stedet at gennemføre en almindelig nedsættelse af de morarentesatser, der tidligere var på 1 pct. månedlig til 5/8 pct. månedlig.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 132 stemmer mod 16 (SF, DKP og VS).