Luk

Luk
Luk

Luk

L 190 Forslag til lov om ændring af lov om svangerskabsafbrydelse.

Samling: 1975-76
Status: 3. behandlet/Forkastet
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Lovforslaget var en genfremsættelse af et i folketingsåret 1974-75 fremsat lovforslag om obligatorisk vejledning om de hjælpeforanstaltninger, samfundet kan yde, hvis kvinden gennemfører svangerskabet, samt obligatorisk oplysning om indgrebets beskaffenhed m.v. Der henvises til Folketingsårbog 1974-75, side 584.

Ved 1. behandling blev lovforslaget afvist af de øvrige partiers ordførere med undtagelse af Kirsten Sparre Andersen (V) og Hagen Hagensen (KF).

I udvalgets betænkning stillede et mindretal (Nathalie Lind (V), Mette Madsen (V), Hagen Hagensen (KF) og Inge Krogh (KrF)) ændringsforslag om fremgangsmåden ved obligatorisk vejledning, og dette mindretal indstillede lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Lovforslaget blev ved 3. behandling forkastet med 123 stemmer mod 8 (KrF), 14 medlemmer (V) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Inge Fischer Møller (S), Kirsten Sparre Andersen (V), Finnur Erlendsson (FP), Aase Olesen (RV), Poul Dam (SF), Inge Krogh (KrF), Hagen Hagensen (KF) og Hanne Reintoft (DKP)