L 21 Lov om ændring af lov om voldgift i tvistigheder angående handel med husdyr.

Af: Justitsminister Orla Møller (S)
Samling: 1975-76
Status: Stadfæstet
Lov nr. 161 af 17-03-1976
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Formålet med loven er især at gennemføre en forhøjelse af vederlag og rejsegodtgørelse til voldgiftsmænd, der medvirker i husdyrvoldgiftssager.

Medens beløbene hidtil har været fastsat i selve loven, gives der nu justitsministeren hjemmel til at fastsætte disse, hvilket giver mulighed for en justering af beløbene med kortere mellemrum i det omfang, det måtte vise sig påkrævet.

Også reglerne om udskrifter af voldgiftsbøgerne ændres. Loven træder i kraft den 1. juli 1976.

Lovforslaget fik i folketinget tilslutning fra alle sider og vedtoges ved 3. behandling enstemmigt med 127 stemmer; 1 medlem (Patursson (Færø.)) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
H. Buchart Petersen (S), Mette Madsen (V), Kjeld Wamberg (FP), Per Gudme (RV), Rita Christensen (SF), Hagen Hagensen (KF) og Inge Krogh (KrF)