L 240 Forslag til lov om realisering af overbehæftede faste ejendomme.

Af: Mogens Tange (FP) , Mogens Glistrup (FP) og Mogens Voigt (FP)
Samling: 1975-76
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Hensigten med lovforslaget var ifølge bemærkningerne at gøre det muligt at undgå et stort antal tvangsauktioner og sikre, at overbehæftede ejendomme kan afhændes til deres virkelige værdi. Såfremt en ejer af en overbehæftet ejendom ikke kan gennemføre en normal handel på grund af behæftelsesforholdene, skal han efter lovforslaget kunne anmode fogedretten om at indkalde de panthavere, der ikke vil opnå fuld dækning ved en afhændelse til et af ejeren i forvejen indhentet købstilbud.

Såfremt der ikke til fogedretten indkommer bedre købstilbud, tilbydes ejendommen indehaveren af den sidste prioritet i ejendommen, hvis panteret herefter bortfalder, såfremt han ikke accepterer tilbudet. Således fortsættes til næstsidste og øvrige prioritetshavere, indtil accept modtages.

Ved 1. behandling var de øvrige partiers ordførere gennemgående afvisende over for lovforslaget. Flere ordførere gav dog udtryk for, at de gældende bestemmelser på området burde ændres, men fandt, at et mere grundigt forarbejde måtte foreligge før en eventuel lovændring.

Retsudvalget, hvortil lovforslaget henvistes, afgav ikke betænkning over lovforslaget inden folketingsårets afslutning.
Partiernes ordførere
Ejler Koch (S), Elsebeth Kock-Petersen (V), Per Gudme (RV), Ole Olsen (SF), Hagen Hagensen (KF), Inge Krogh (KrF), Villy Fuglsang (DKP) og Lars Abel (CD)