L 243 Lov om ændring af lov om boligsikring.

Af: Boligminister Helge Nielsen (S)
Samling: 1975-76
Status: Stadfæstet
Lov nr. 324 af 10-06-1976
Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

De væsentligste ændringer er, at der 1) indføres automatisk dyrtidsregulering af boligsikringen, ligesom der ved loven skabes 2) hjemmel til at yde rente -og afdragsfrie lån til pensionister, der omdanner deres lejlighed til andelsbolig.

Ad 1. Ydelser i medfør af loven reguleres efter ændringer i prisudviklingen, således som denne giver sig udslag i reguleringspristallet, jfr. § 1 i lov om beregning af et reguleringspristal. De nærmere regler herom er fastsat i lovens § 19 a. Det fremgår bl. a. heraf, at der foretages regulering af de beløb, der danner grundlag for boligsikringsberegningen for hver fulde 5 points' stigning ud over 108 points i reguleringspristallet for juli måned 1975. Om de enkelte beløbsforhøjelser henvises til § 19 a.

Ad 2. Når en boligtager efter at være fyldt 67 år i medfør af bestemmelsen i § 57 b i lov om leje eller § 14 i lov om ejerlejligheder overtager sin lejede bolig som andelsbolig, er han berettiget til, så længe han bebor lejligheden, som lån at modtage et månedligt beløb, der beregnes som boligsikring på grundlag af den leje, der blev betalt umiddelbart inden overtagelsen.

Det således ydede lån er rente- og afdragsfrit, så længe han er andelshaver, men lånet forfalder til tilbagebetaling, når boligandelen videreoverdrages. For lånet ydes der sikkerhed i andelsbeviset, og låntageren eller dennes bo hæfter personligt for lånet.

3) Endelig fastsætter loven, at hvis lejen overstiger halvdelen af boligtagerens husstandsindkomst, skal kommunalbestyrelsen efter en samlet vurdering af hans økonomiske og personlige forhold bestemme, om boligsikring bør ydes.

Denne bestemmelse er en konsekvens af den gennemførte folketingsbeslutning om grundlaget for tildeling af indkomstafhængige ydelse (se B. I, nr. 13), hvorefter folketinget har besluttet, at man ved udarbejdelse af lovforslag og administrative bestemmelser om sociale ydelser bør præcisere tildelingskriterierne, således at vægten lægges på en samlet vurdering af de økonomiske forhold.

4) Til husstandsindkomsten medregnes ydelser efter kap. 9 og 10 i lov om social bistand.

Ændringen er en konsekvens af den gennemførte lov om ændring af forskellige skattelove m. v. (skattefrihed for trangsbestemte sociale ydelser) (se herom A. I. nr. 116), hvorefter skattefrihed for trangsbestemte ydelser skal have virkning allerede for indkomståret 1976. Lovforslaget indeholdt tilsvarende bestemmelse om de sociale pensioner, men disse udgik under udvalgsbehandlingen, da lovforslaget om skattefrihed for sociale pensioner (se A. II. nr. 13) ikke blev færdigbehandlet i folketingssamlingen.

Om de øvrige gennemførte ændringer henvises der til loven, som træder i kraft den 1. januar 1977. Bestemmelserne nævnt under 2) har dog virkning for boligtagere, som overtager deres hidtidige lejlighed som andelsbolig den 1. april 1976 eller senere.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 85 stemmer mod 76 (V, FP, KF og KrF).
Partiernes ordførere
Winnie Russell (S), Henning Christophersen (V), Kirsten Jacobsen (FP), Aase Olesen (RV), Henning Philipsen (SF), Arne Bjerregaard (KrF), Poul Schlüter (KF), Kaj Hansen (DKP), Christian Arnfast (CD) og Preben Wilhjelm (VS)