Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling. Loven har følgende indhold:

Ȥ 1.

I skattekontrolloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 496 af 19. september 1975, indsættes i § 8 C som nyt stk. 3:

„Stk. 3. Med henblik på skattemæssig stikprøvekontrol med navngivne og ikke navngivne personer er de skattelignende myndigheder efter ligningsrådets bestemmelse berettiget til hos banker, sparekasser, andelskasser, bankierer og vekselerere i samarbejde med disse at foretage gennemgang på stedet af regnskabsmateriale, bilag og dokumenter som nævnt i § 6, stk. 3. Ved gennemgangen kan de skattelignende myndigheder sikre sig oplysninger som nævnt i stk. 2, 1. og 2. pkt., samt oplysninger, der har betydning for identifikation af de pågældende personer."

§ 2.

Loven træder i kraft den 1. februar 1976."

Baggrunden for loven er iflg. ministerens skriftlige fremsættelsestale følgende:

Den foreslåede ændring „går ud på at tilvejebringe klar og utvetydig lovhjemmel for, at skattemyndighederne ved henvendelse i banker og sparekasser og hos bankierer og vekselerere skal kunne indhente kontroloplysninger på stedet ved gennemsyn af konti, regnskabsmateriale, bilag og dokumenter med henblik på skattemæssig kontrol med de pågældende kunder.

Således som den nuværende lov er affattet, må det anses for tvivlsomt, om bestemmelsen giver skattemyndighederne ret til selv at gå ud i pengeinstitutter m. fl. og gennemse det dér beroende regnskabsmateriale m. v.

Da der skønnes at være behov for at give de skattelignende myndigheder adgang hertil i visse situationer, for eksempel som led i en stikprøvevis kontrol med, at renter af indskud i pengeinstitutter selvangives korrekt af indskyderne, foreslås det ved indsættelse af en ny bestemmelse i lovens § 8 C at give ligningsrådet bemyndigelse til at bestemme, at de skattelignende myndigheder skal kunne foretage gennemgang på stedet i pengeinstitutter, hos bankierer og vekselerere, men ikke hos advokater, med henblik på fremskaffelse af kontroloplysninger. Denne nye kontrolbeføjelse skal kunne anvendes med henblik på såvel navngivne som ikke-navngivne personer, og uanset om de er erhvervsdrivende eller ej. Ved en sådan gennemgang skal skattemyndighederne være berettiget til at notere sig alle relevante oplysninger til brug i en skattemæssig kontrol, herunder også personnummer eller arbejdsgivernummer, hvis disse er pengeinstituttet bekendt.

I den gældende bestemmelse om pengeinstitutter m. fl.s oplysningspligt over for skattemyndighederne er andelskasserne ikke udtrykkelig nævnt, men for at udelukke tvivl om, at disse også er omfattet af oplysningspligten, foreslås de nu medtaget i bestemmelsen."

Lovforslaget indeholdt oprindelig også en bestemmelse, som gik ud på at udvide kredsen af skattemyndigheder, som kan indkræve oplysninger fra pengeinstitutter m. fl. til brug ved skattemæssig kontrol. Under udvalgsarbejdet blev det dog bestemt, at overvejelserne om, hvilke skattemyndigheder der skal kunne indhente „bankoplysninger" om navngivne personer, udsættes, indtil udvalget vedrørende det lokale ligningsvæsen (strukturudvalg II) har afgivet betænkning.

Lovforslagets 3. behandling blev efter begæring af samtlige 76 medlemmer af venstres, fremskridtspartiets og det konservative folkepartis folketingsgrupper i henhold til forretningsordenens § 13, stk 1, jfr. grundlovens § 41, udsat, således at 3. behandling af lovforslaget tidligst kunne finde sted 12 søgnedage efter forslagets vedtagelse ved 2. behandling, der fandt sted onsdag den 17. december.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 92 stemmer mod 78 (V, FP, KF, 3 medlemmer af KrF og 2 medlemmer af CD).