L 264 Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.

(Forhøjelse af afgift af varevogne).

Af: Minister for skatter og afgifter Svend Jakobsen (S)
Samling: 1975-76
Status: Stadfæstet
Lov nr. 410 af 20-08-1976
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Ved loven, der trådte i kraft den 21. august 1976, forhøjedes registreringsafgiften for varevogne med 1/3.

Lovforslaget blev fremsat og kom til 1. behandling sammen med forslag til folketingsbeslutning om indkomstpolitik for år-ene 1977-78 og 1978-79 (se B.I. nr. 15) og de herunder nævnte øvrige lovforslag. Om begrundelsen for nærværende lovforslag hed det i ministerens fremsættelsestale, at denne bl. a. var, at varevogne i stigende omfang blev anskaffet alene til personbefordring.

I den af udvalget afgivne betænkning, hvori ministeren for skatter og afgifter stillede ændringsforslag vedrørende ikrafttrædelsen, blev lovforslaget indstillet til vedtagelse med det af ministeren stillede ændringsforslag af et flertal (socialdemokratiets, det radikale venstres, det konservative folkepartis, kristeligt folkepartis og centrum-demokraternes medlemmer af udvalget). 3 forskellige mindretal (venstres, fremskridtspartiets og Danmarks kommunistiske partis medlemmer af udvalget) indstillede lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. De 2 førstnævnte mindretal afgav i den forbindelse mindretalsudtalelser, hvorom må henvises til betænkningen. Endelig meddelte et mindretal, der udgjordes af socialistisk folkepartis medlem af udvalget, at det ville undlade at stemme ved 3. behandling.

Efter at det af ministeren for skatter og afgifter stillede ændringsforslag var blevet vedtaget ved 2. behandling uden afstemning, vedtoges lovforslaget ved 3. behandling med 92 stemmer mod 76 (V, FP, DKP og VS), medens 9 medlemmer (SF) hverken stemte for eller imod.
Partiernes ordførere
Kjeld Olesen (S), Jens Kampmann (S), Poul Hartling (V), Anders Andersen (V), Mogens Glistrup (FP), Bernhard Baunsgaard (RV), Sigurd Ømann (SF), Gert Petersen (SF), Arne Bjerregaard (KrF), Jens Møller (KrF), Hagen Hagensen (KF), Poul Schlüter (KF), Knud Jespersen (DKP), Jes Schmidt (CD), René Brusvang (CD), Litten Hansen (VS) og Preben Wilhjelm (VS)