L 266 Lov om ændring af lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m. v.

(Forhøjelse af afgiften for knallerter).

Af: Minister for skatter og afgifter Svend Jakobsen (S)
Samling: 1975-76
Status: Stadfæstet
Lov nr. 412 af 20-08-1976
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Ved loven, der trådte i kraft den 1. december 1976, forhøjedes afgiften af ansvarsforsikringer for knallerter med ca. 200 kr. årlig pr. forsikring til 230 kr. årlig pr. forsikring.

Lovforslaget blev fremsat og kom til 1. behandling sammen med forslag til folketingsbeslutning om indkomstpolitik for årene 1977-78 og 1978-79 (se B.I. nr. 15) og de herunder nævnte øvrige lovforslag.

I den af udvalget afgivne betænkning blev lovforslaget dels af et flertal (socialdemokratiets, det radikale venstres, det konservative folkepartis, kristeligt folkepartis og centrum-demokraternes medlemmer af udvalget), dels af et mindretal (venstres medlemmer af udvalget) indstillet til vedtagelse (uændret). 3 andre mindretal (henholdsvis fremskridtspartiets, socialistisk folkepartis og Danmarks kommunistiske partis medlemmer af udvalget) indstillede lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Om de af nogle af mindretallene afgivne mindretalsudtalelser må henvises til betænkningen.

Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling med 133 stemmer mod 45 (FP, SF, DKP, VS og Bay (UP)).
Partiernes ordførere
Kjeld Olesen (S), Jens Kampmann (S), Poul Hartling (V), Anders Andersen (V), Mogens Glistrup (FP), Bernhard Baunsgaard (RV), Sigurd Ømann (SF), Gert Petersen (SF), Arne Bjerregaard (KrF), Jens Møller (KrF), Hagen Hagensen (KF), Poul Schlüter (KF), Knud Jespersen (DKP), Jes Schmidt (CD), René Brusvang (CD), Litten Hansen (VS) og Preben Wilhjelm (VS)