F 5 Hvad kan ministeren oplyse om de særlige omstændigheder omkring de af A. P. Møller med statslån opførte boliger i Munkebo og Odense og om konsekvenserne af en eventuel aflysning af de tinglyste deklarationer?

Af: Preben Wilhjelm (VS) , Henning Philipsen (SF) og Kaj Hansen (DKP)
Til: Boligminister Helge Nielsen (S)
Samling: 1976-77 (1. samling)
Status: Foretaget
Efter at ordføreren for forespørgerne (Wilhjelm (VS)) havde begrundet forespørgslen, afgav boligministeren (Helge Nielsen) en besvarelse.

I den efterfølgende debat deltog — foruden ordføreren for forespørgerne og boligministeren — følgende ordførere for partierne: Knud Damgaard (S), Johan Philipsen (V), Kirsten Jacobsen (FP), Ingomar Petersen (RV), Henning Philipsen (SF), Poul Schlüter (KF), Aksel Knudsen (KrF), Kaj Hansen (DKP). Uden for ordførernes kreds talte Voigt (FP) og Jørgen Jensen (DKP).

Under forhandlingerne fremsatte Wilhjelm på vegne af VS, SF og DKP følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 2430):

„Idet folketinget konstaterer,

— at der for Lindø-boligerne gør sig særlige forhold gældende, bl.a. fremlejekontrakterne,

— at ejendomsselskabets tilbud til boligministeren af 26. november 1976 ikke forhindrer selskabet i at opnå enorm kapitalgevinst på statslånene, og

— at en godtagelse af ejendomsselskabets tilbud i øvrigt ville indebære, at regeringen med tilbagevirkende kraft til 1. juli 1975 legaliserer klart ulovlige huslejeforhøjelser,

opfordrer folketinget regeringen til at afvise ejendomsselskabets ansøgning om, at de pågældende deklarationer aflyses,

og går dermed over til næste sag på dagsordenen."

Dette forslag forkastedes med 118 stemmer mod 20 (SF, DKP og VS).
Partiernes ordførere
Knud Damgaard (S), Johan Philipsen (V), Kirsten Jacobsen (FP), Ingomar Petersen (RV), Henning Philipsen (SF), Aksel Knudsen (KrF), Poul Schlüter (KF), Kaj Hansen (DKP) og Preben Wilhjelm (VS)