Luk

Luk
Luk

Luk

F 6 Hvilke planer har regeringen for det danske militær i de kommende 2-8 år?

Af: Litten Hansen (VS), Kurt Brauer (SF) og Villy Fuglsang (DKP)
Til: Forsvarsminister Orla Møller (S)
Samling: 1976-77 (1. samling)
Status: Foretaget
Efter at ordføreren for forespørgerne (Litten Hansen (VS)) havde begrundet forespørgslen, afgav forsvarsministeren (Orla Møller) en besvarelse.

I den efterfølgende debat deltog — foruden ordføreren for forespørgerne og forsvarsministeren — følgende ordførere for partierne: Søgaard (S), Arne Christiansen (V), Wamberg (FP), Bilgrav-Nielsen (RV), Kurt Brauer (SF), Poul Schlüter (KF), Poul H. Møller (KrF), Fuglsang (DKP) og Arnfast (CD). Uden for ordførernes kreds talte Robert Pedersen (S), Jens Peter Jensen (V), Arentoft (FP), Aase Olesen (RV), Honoré (KrF), Knud Jespersen (DKP), Ib Nørlund (DKP), Steen Folke (VS) og Bay (UP).

Under forhandlingerne fremsatte Knud Jespersen (DKP) på vegne af SF, DKP og VS følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 3676):

„I en tid, hvor der skæres ned på de offentlige udgifter til bl.a. sociale og uddannelsesmæssige formål,

tager folketinget afstand fra et nyt langvarigt forsvarsforlig, som udelukker nedskæringer på militæret,

og går derefter over til næste punkt på dagsordenen."

Søgaard (S) fremsatte på vegne af S, V, RV, KF, KrF og CD følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 3688):

„Idet folketinget opfordrer regeringen til snarest at bringe arbejdet med en kommende forsvarsordning til en positiv afslutning,

går tinget over til næste sag på dagsordenen."

Hertil stillede Knud Jespersen (DKP) på vegne af SF, DKP og VS følgende ændringsforslag (F. sp. 3700):

„Sidste linje erstattes af følgende:

„tager folketinget afstand fra et nyt langvarigt forsvarsforlig, som udelukker nedskæringer på militæret,

og går derefter over til næste punkt på dagsordenen".",

og tog sit forslag om motiveret dagsorden tilbage.

Ændringsforslaget forkastedes med 145 stemmer mod 20 (SF, DKP, VS, Aase Olesen (RV) og Bay (UP)); 1 medlem (Lone Dybkjær (RV)) stemte hverken for eller imod.

Det af Søgaard (S) fremsatte forslag om motiveret dagsorden vedtoges med 144 stemmer mod 20 (SF, DKP, VS, Aase Olesen (RV) og Bay (UP)); 2 medlemmer (Lone Dybkjær (RV) og Jens Peter Jensen (V)) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Poul Søgaard (S), Arne Christiansen (V), Kjeld Wamberg (FP), Jens Bilgrav-Nielsen (RV), Kurt Brauer (SF), Poul H. Møller (KrF), Poul Schlüter (KF), Villy Fuglsang (DKP), Christian Arnfast (CD) og Litten Hansen (VS)