L 166 Forslag til lov om ændring af lov om boligbyggeri.

(Ophævelse af godtgørelse for merværdiafgift m. m.).

Af: Boligminister Helge Nielsen (S)
Samling: 1976-77 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Ved lovforslaget foreslås den hidtidige adgang til tilskud efter boligbyggeriloven til kontor- og butiksbyggeri ophævet for byggeri, der påbegyndes efter lovforslagets fremsættelse.

For kontor- og butiksbyggeri, der er påbegyndt før denne dato, foreslås det at yde tilskud efter de hidtidige regler, men dog således, at tilskud længst kan ydes til udgangen af 1979.

Lovforslaget, der skal ses i sammenhæng med det forslag til lov om ændring af merværdiafgiftsloven. (Omlægning af byggegodtgørelse, momsrefusion til kommunerne m. v.), som ministeren for skatter og afgifter fremsatte samtidig (se A.II., nr. 55), nåede ikke at komme til 1. behandling, forinden nyvalg til folketinget blev udskrevet.