Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

Lovforslaget indeholder dels et forslag om, at bruttofaktorindkomsten ved offentlige ydelser ikke fremtidig skal indgå i reguleringsmekanismen for tilskud efter udgiftsbehovstal samt for de særlige udligningstilskud til amtskommuner og Frederiksberg kommune i henhold til lov om statshospitalernes overførelse til amtskommuner og det særlige overgangstilskud til Københavns kommune efter samme lov.

Endvidere foreslås det at lade tilskuddene regulere på grundlag af geografisk betingede forskelle i lønninger.

Om baggrunden for lovforslaget hedder det bl. a. i indenrigsministerens fremsættelsestale:

„Lovforslaget er dels et led i det forlig, der i august måned i år blev indgået mellem socialdemokratiet, det radikale venstre, kristeligt folkeparti og centrum-demokraterne, dels et led i videreførelsen af byrdefordelingsreformen.

Som led i augustforliget blev det aftalt, at den reguleringsmekanisme, hvormed de generelle tilskud årligt reguleres, skal ændres. I dag reguleres tilskuddene med stigningen i den samlede bruttofaktorindkomst, men fra og med finansåret 1977-78 er det aftalt, at tilskuddene alene reguleres med stigningen i den private sektors bruttofaktorindkomst. Det vil sige, at bruttofaktorindkomsten ved offentlige ydelser ikke fremover vil indgå i reguleringsmekanismen.

...

Lovforslaget må endvidere ses som et led i bestræbelserne på at forbedre systemet med tilskud efter udgiftsbehovstal. Efter de seneste etaper af byrdefordelingsreformen andrager tilskuddene til amtskommuner og kommuner efter udgiftsbehovstal henholdsvis ca. 5 og 6½, mia kr.

På baggrund af den kraftige vækst i tilskudspuljen har det i forbindelse med byrdefordelingsomlægningerne været naturligt at underkaste tilskudssystemets kriterier en nærmere vurdering. Indenrigsministeriet nedsatte i foråret 1974 en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg kommuner, Danmarks Statistik budgetdepartementet og indenrigsministeriet. Arbejdsgruppen fik til opgave at foretage en kritisk vurdering af de hidtil anvendte objektive udgiftsbehovskriterier med henblik på opstilling af et mere nuanceret tilskudssystem.

Indenrigsministeriet udarbejdede i januar måned 1975 en redegørelse om mulige forbedringer af tilskuddene efter udgiftsbehovstal. På grundlag af denne redegørelse fremsatte jeg i foråret 1975 forslag til lov om ændring af lov om generelle tilskud til amtskommuner og kommuner. Lovforslaget omfattede dels forskellige ændringer af de hidtil anvendte kriterier, dels en regulering af tilskuddene for geografisk betingede pris- og lønforskelle.

Folketinget vedtog de foreslåede ændringer af kriterierne, men forkastede forslaget om at regulere tilskuddene for geografisk betingede forskelle i priser og lønninger. Begrundelsen herfor var i det væsentlige, at et flertal i folketinget ikke anså de opstillede pris- og lønindekser for at være tilstrækkeligt objektive.

Det er imidlertid en kendsgerning, at de amtskommunale og kommunale udgifter påvirkes af geografisk betingede forskelle i priser og lønninger. For lønudgifternes vedkommende hidrører forskellene i det væsentlige fra de stedtillæg, der indgår i lønningerne til det amtskommunale og kommunale personale, medens forskellene i prisniveau har kunnet konstateres gennem Danmarks Statistiks prisgeografiske undersøgelse i 1970.

I det oprindelige forslag byggede reguleringen på en indeks, der var sammensvejset af en indeks for lønninger og en indeks for priser. I nærværende forslag er reguleringen alene tænkt gennemført på grundlag af lønindeks. Herved opnås et fuldstændig objektivt mål for de af lønforskellene betingede forskelle i udgiftsbehov. Beregningen af indekserne er baseret på en ensartet personalesammensætning, dels i kommunerne, dels i amtskommunerne, og det er derfor ikke muligt for den enkelte kommunalbestyrelse eller det enkelte amtsråd at påvirke det for kommuner eller amtskommuner beregnede lønindeks. De krav om objektivitet og upåvirkelighed, der må stilles til de kriterier, der indgår i tilskudsberegningen, er dermed opfyldt.

At prisindekserne er udeladt af indeksberegningerne, beror på to forhold. For det første er beregningen af stedtillægssatserne baseret på Danmarks Statistiks prisgeografiske undersøgelse fra 1970. Dette indebærer, at de geografiske prisindekser stort set svarer til de beregnede lønindekser. For det andet har Danmarks Statistik ingen planer om at gentage den prisgeografiske undersøgelse. Det var jo en forudsætning for overhovedet at anvende de geografiske prisindekser, at der skete en sådan periodisk ajourføring af disse indekser.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, medfører den foreslåede regulering for geografisk betingede pris- og lønforskelle kun mindre forskydninger i tilskudsfordelingen. Ændringen af bruttofaktorindkomstreguleringen vil i gennemsnit medføre en forøgelse af det samlede amtskommunale og kommunale beskatningsniveau med ca. 0,2 procentpoint. Forslaget om regulering af tilskuddene for pris- og lønforskelle ville, såfremt lovforslaget havde haft virkning i 1977-78, have medført en overførsel af omkring 165 mill. kr. fra kommuner og amtskommuner i provinsen til hovedstadsområdet. Dette må siges at være en beskeden virkning, når man har i erindring, at der gennem de seneste ændringer i byrdefordelingen er overført meget betydelige midler fra hovedstadsområdet til det øvrige land."

For så vidt angår den omtalte tidligere gennemførte lovændring, kan henvises til årbogen 1974-75, side 237 ff.

Ved 1. behandling fik lovforslagets afsnit om ændret bruttofaktorindkomstregulering en overvejende velvillig modtagelse af de fleste ordførere, medens der ikke syntes at være flertal for lovforslagets afsnit om regulering for geografisk betingede pris- og lønforskelle.

Kommunaludvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.