L 78 Lov om ændring af lov om Classelotteriets Ordning og Forbud mod andet Lottospil m. m.

Af: Minister for skatter og afgifter Svend Jakobsen (S)
Samling: 1976-77 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 627 af 22-12-1976
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Loven går i første række ud på at skabe sikker hjemmel for, at bestemmelserne om kontrol med klasselotteriets trækninger fastsættes administrativt.

Det lovfæstes endvidere, at lodsedlernes pris og antal samt gevinsternes andel af indskudssummen fastsættes ved den årlige finanslov, som det er sket i de senere år.

Endelig har man benyttet lejligheden til at modernisere lovens titel og til at ophæve en del love og lovbestemmelser, der er forældede.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 149 stemmer.
Partiernes ordførere
Erling Olsen (S), Henning Christophersen (V), Ole Maisted (FP), Per Gudme (RV), Sigurd Ømann (SF), Aksel Knudsen (KrF) og Hagen Hagensen (KF)