Luk

Luk
Luk

Luk

B 36 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod overarbejde.

Af: Ole Henriksen (SF), Gert Petersen (SF) og Ebba Strange (SF)
Samling: 1976-77 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Da forslaget er en genfremsættelse af et i folketingsåret 1975-76 fremsat forslag til folketingsbeslutning, henvises, for så vidt angår forslagets indhold m.v., til omtalen af nævnte forslag i Årbogen 1975-76, side 422 f.

Ved 1. behandling udtrykte arbejdsministeren sympati for de synspunkter, der lå bag forslaget, men fandt ikke at det problem, forslaget rettede sig mod, egnede sig til at blive løst ad lovgivningens vej, og på linje hermed udtalte også Taanquist (S) sig. Ordførerne fra FP, V, KF og DR vendte sig i overvejende grad imod forslaget, medens ordførerne fra CD, RV og KrF så med nogen sympati på forslaget, om end navnlig sidstnævnte ordfører fandt, at forslaget var for vidtgående. Ordførerne fra DKP og VS var trods nogen sympati for de tanker, der lå bag forslaget, betænkelige ved forslagets udformning, herunder især det foreslåede overarbejdsnævn.

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget til folketingsbeslutning.
Partiernes ordførere
Svend Taanquist (S), Mogens Voigt (FP), Hans Jørgen Holm (V), Palle Simonsen (KF), Asger Lindinger (CD), Jørgen Jensen (DKP), Ole Henriksen (SF), Bent Honoré (KrF), Jens Jørgen Bolvig (RV), Ib Christensen (DR) og Kurt Hansen (VS)