Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Ved loven udvides det princip, der kendes fra brandsikringsloven, hvorefter renter og afdrag på lån til udførelse af brandsikringsforanstaltninger kan afskrives på opretningskontoen, idet adgangen til afskrivning af ydelser på lån udvides til også at omfatte lån til andre opretningsarbejder.

Der gives endvidere udlejeren mulighed for at afholde udgiften til brandsikring over kontoen for udvendig vedligeholdelse.

Loven medfører ligeledes, at reglerne i § 13, stk. 1-4 (nævnsbehandling, erstatningsbolig m.v.) ikke finder anvendelse, når forbedringen alene omfatter foranstaltninger, der er påbudt i henhold til brandsikringsloven.

I de tilfælde, hvor udgifterne til brandsikringsforanstaltninger er vurderet i et andet forum, nemlig Grundejernes Investeringsfond, bestemmes det endvidere, at nævnsbehandling kan undlades, således at varsling og gennemførelse af disse lejeforhøjelser foretages efter samme principper som forhøjelser som følge af øgede skatter og afgifter.

Ordningen betyder, at lejeforhøjelserne kan udlignes på de brugere af ejendommen, der har fået deres brugsret øget gennem forbedringen, således at lejeforhøjelsen fordeles efter samme princip som normalt ved forbedringsforhøjelse. Det særlige er, at udlejeren ikke skal indbringe sagen for nævnet, hvis 1/4 af lejerne protesterer, men hver enkelt lejer har fortsat adgang til i medfør af boligreguleringslovens § 14 at indbringe spørgsmålet om lejen for huslejenævnet.

Den særlige ordning skal dog ikke gælde i tilfælde, hvor den lejeforhøjelse, der følger af brandsikringsforanstaltningerne, er usædvanlig stor. (15 kr. pr. m2 bruttoetageareal) (§ 13 a).

For at sikre, at Grundejernes Investeringsfond i videst muligt omfang har disponible midler til udlån til brandsikringsforanstaltninger, ophæves den hidtidige adgang til at få frigivet midler til vedligeholdelse og forbedring. Såfremt en indskyder i tillid til frigivelsesmuligheden inden forslagets fremsættelse (16. marts 1977) har iværksat vedligeholdelsesarbejder og forbedringsarbejder og anmelder frigivelseskravet inden udgangen af 1977, skal udbetaling dog ske efter forslagets § 2, stk. 2.

Som kompensation for den indskrænkede frigivelsesmulighed i bindingsperioden nedsættes udbetalingsperioden for det enkelte års indbetalinger til 10 år.

Renten til indskyderne maksimeres til 9 pct. p.a., svarende til den rente, der er udbetalt i de seneste regnskabsår. Ligeledes ændres udlånsrenten fra Grundejernes Investeringsfond, idet den forhøjes fra 6,5 pct. p.a. til 8 pct. p.a.

Ved loven gives der endelig nye regler for investeringsfondens anbringelse af midlerne, ligesom der indføres adgang til at lade kommunegaranti være supplerende sikkerhed, hvis der ikke er plads til fondens lån inden for 85 pct. af værdien.

Udgangspunktet for loven er det af boligministeren den 3. december 1976 fremsatte lovforslag (se A. II. 1. saml. nr. 5). Loven er dog ændret på flere punkter for at øge mulighederne for at finansiere brandsikringsudgifter, uden at de hermed forbundne lejeforhøjelser bliver urimeligt store.

Loven skal i øvrigt ses i sammenhæng med lov om ændring af brandsikring af ældre beboelsesbygninger m. v. (Fristforlængelse, finansiering m. v.) og lov om ændring af lov om realkreditinstitutter (Midlertidige regler om lån til opretnings- og brandsikringsarbejder) (se A. I. 2. saml. nr. 15 og 16 ), som nærværende lovforslag blev behandlet sammen med. Lovforslagene blev i øvrigt fremsat samtidigt.

Sammen med ovennævnte lovforslag blev to af fremskridtspartiets fremsatte lovforslag vedr. brandsikring og realkredit behandlet. Der henvises til de under nr. A. II. 2. saml. nr. 30 og 32 i Folketingsårbogen anførte sager.

Boligudvalget afgav samlet betænkning over lovforslagene, herunder det under A. II. 2. saml. nr. 31 i Folketingsårbogen behandlede lovforslag.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 142 stemmer mod 6 (DKP). 3 medlemmer (VS) stemte hverken for eller imod.