L 120 Forslag til lov om ændring af lov om visse hovedlandevejsstrækninger.

(Ophævelse af bemyndigelsen til at lade anlægge Vallensbæk-Tårnby-motorvejen).

Samling: 1976-77 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til udvalget om offentlige arbejder.

Ifølge lovforslaget ophæves den i lov nr. 321 af 10. juni 1976 indeholdte bemyndigelse til ministeren for offentlige arbejder til at lade anlægge en 16 km motorvej mellem Køge Bugt-motorvejens nuværende afslutning ved Ringvej B 3 og den eksisterende motorvej (Lufthavnsvej) på Amager.

Lovforslaget, der er en genfremsættelse fra 1. samling 1976-77 (se A. II. 1. saml., nr. 106), fik ikke nogen positiv modtagelse i folketinget. Visse ordførere (SF, DKP og RV) kunne dog gå ind for lovforslaget.

Udvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.
Partiernes ordførere
Normann Andersen (S), Svend Erik Hovmand (V), Oluf von Lowzow (KF), Ib Langsted (CD), Villy Fuglsang (DKP), Ole Henriksen (SF), Alfred Hansen (DR), Niels Helveg Petersen (RV) og Kurt Hansen (VS)