Luk

Luk
Luk

Luk

L 129 Lov om erhvervsfaglige grunduddannelser.

Af: Undervisningsminister Ritt Bjerregaard (S)
Samling: 1976-77 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 289 af 08-06-1977
Efter 1. behandling henvist til undervisningsudvalget.

Ved loven gøres de erhvervsfaglige grunduddannelser permanente, idet loven afløser den hidtidige forsøgslov.

Det er lovens princip, at eleven skal påbegynde uddannelsen i umiddelbar fortsættelse af folkeskolens 9. eller eventuelt 10. klasse.

Uddannelsen består af en 1-årig basisuddannelse, som finder sted på en skole, og en 2. del, som består dels af praktikperioder og dels af skoleophold. Basisuddannelsen har et relativt stort indhold af almene fag, hvorimod 2. dels uddannelsen er mere praktisk betonet.

På basisåret ydes der ikke eleverne godtgørelse, hvorimod en sådan ydes eleverne under 2. del. En nærmere redegørelse for denne godtgørelse kan findes under lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, se nærmest følgende sag.

Loven administreres i princippet af arbejdsmarkedets parter ved hjælp af et centralt og en række decentrale råd og udvalg.

Loven betyder ikke, at. mesterlæren, således som det var foreslået i det oprindelige lovforslag, afskaffes. Dog kan undervisningsministeren efter indstilling fra det faglige udvalg, vedkommende erhvervsuddannelsesudvalg og fra erhvervsuddannelsesrådet ophæve adgangen til inden for et fag eller et geografisk afgrænset område at indgå lærekontrakter (mesterlære).

Ved 2. beh. forsl. om motiveret dagsorden af Jørgen Jensen.

Forkastet, se F. sp. 5202 og 5227.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 125 stemmer mod 37 (FP, DKP og VS), medens 7 (SF) undlod at stemme.
Partiernes ordførere
Jens Kristian Hansen (S), Børge Halvgaard (FP), Ivar Hansen (V), Palle Simonsen (KF), Ingolf Knudsen (CD), Freddy Madsen (DKP), Alfred Andersen (SF), Christian Christensen (KrF), Alfred Hansen (DR), Svend Haugaard (RV) og Steen Folke (VS)