Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.
I lovforslaget foreslås gennemført nye bestemmelser om boliger for unge under uddannelse m.fl., herunder om offentlig støtte til sådanne boliger og om ledelse af og tilsyn med statsstøttede kollegier.
Lovforslaget indeholder endvidere forslag om ændring af bestemmelserne om lån til betaling af beboerindskud i lejligheder. Denne del af lovforslaget går ud på, at der gennemføres en ajourføring af de indtægtsgrænser, der gælder som vilkår for, at boligtagere kan opnå lån til betaling af beboerindskud i nyere almennyttigt byggeri. Endvidere foreslås — i konsekvens af den pristalsregulering, der er blevet gennemført for så vidt angår boligsikringsydelser — en tilsvarende pristalsregulering af indtægtsgrænserne vedrørende beboerindskud. Endelig foreslås der indsat bestemmelse om, at beboerindskud, hvortil en kommune har ydet lån, kun kan overdrages, pantsættes eller gøres til genstand for retsforfølgning med respekt af kommunens krav ifølge lånedokumentet.
Lovforslaget svarer på disse punkter til det af boligministeren den 15. oktober 1976 fremsatte lovforslag, som bortfaldt ved udskrivelsen af folketingsvalget den 22. februar 1977 (se A. II. 1. saml. nr. 2).
Nærværende lovforslags bestemmelser for finansiering af boliger for unge under uddannelse bygger dels på tidligere af boligministeren fremsatte lovforslag herom (se Folketingsårbogen 1974-75, s. 158, 427 og 522 samt Folketingsårbogen 1975-76, s. 276) dels på flertallets indstillinger i den af udvalget vedrørende boliger for unge under uddannelse den 21. oktober 1976 afgivne betænkning (nr. 782).
Med udgangspunkt i de tidligere lovforslag foreslås det fortsat, at boliger for unge under uddannelse så vidt muligt indpasses som enkeltværelser i det almennyttige byggeri og i princippet financieres efter samme regler.
I forhold til det senest fremsatte lovforslag (jfr. ovenfor) er der i nærværende lovforslag især tale om følgende ændringer:
1. Der åbnes mulighed for, at også andre unge kan få fortrinsret til fremtidige boliger, hvortil alene uddannelsessøgende efter de tidligere lovforslag skulle have fortrinsret.
2. Den årlige værelsesramme på 1.500 værelser ændres til, at tilsagnsrammen bliver fastlagt i de årlige bevillingslove.
3. Der bibeholdes en ordning, der i princippet svarer til den nuværende adgang til at yde statstilskud til nedbringelse af lejen for uddannelsessøgende, der bebor enkelte værelser i det almennyttige boligbyggeri.
4. Boligministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om sammensætningen af kollegiebestyrelser, således at ungdommen, kommunerne og uddannelsesinstitutionerne så vidt muligt bliver ligeligt repræsenteret.
5. Der åbnes adgang til at indføre regler om beboerindflydelse i kollegierne.
6. Tilsynet med kollegierne overflyttes fra boligministeriet til vedkommende kommunalbestyrelse.
7. Etablering og videreførelse af fælles indstillingsvirksomhed til boliger for uddannelsessøgende, samt eventuel samordning med anden regional boligformidling for unge overlades til kommunalbestyrelsernes afgørelse.
8. Kollegierådet afløses af et ungdomsboligråd med ungdommens boligforhold som arbejdsområde.
9. Adgangen til at opnå beboerindskudslån til enkeltværelser i det almennyttige byggeri udvides.
10. Amtsrådene deltager ikke i finansieringen af boliger for unge under uddannelse.
Om de tidligere fremsatte lovforslags behandling i folketinget og boligudvalget henvises til de bemærkninger, der ledsagede dette lovforslag.
Ved 1. behandlingen blev der rejst en del indvendinger mod forskellige dele af lovforslaget.
Boligudvalget tilendebragte ikke behandlingen af lovforslaget inden folketingsårets udløb.