Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Ved loven, der trådte i kraft den 15. april 1977, forlængedes de overenskomster, der var blevet forhandlet i statens forligsinstitution, og som var blevet opsagt til udløb 1. marts 1977 (martsoverenskomsterne), indtil den 1. marts 1979 med de ændringer og på de vilkår, der var indeholdt i et som bilag til loven aftrykt, af statens forligsmand den 24. marts 1977 fremsat mæglingsforslag. Loven indeholdt desuden bestemmelser, der forlængede den til overenskomstforholdet knyttede fredspligt tilsvarende, fastslog, at spørgsmål om overtrædelse og fortolkning af de ved loven forlængede overenskomster afgøres efter de sædvanlige faglige regler for det pågældende område, og gav hjemmel til at lade lovforslaget stadfæste straks efter vedtagelsen.

Det fremgår af mæglingsforslaget, at de mellem parterne ved organisationsforhandlinger og i forligsinstitutionen aftalte eller stedfundne ændringer i overenskomsterne betragtes som led i mæglingsforslaget og skal sammenholdes med dette. De tilbagestående spørgsmål afgøres direkte i mæglingsforslaget, hvoraf hovedpunkterne kan gengives således:

A. Fællesbestemmelser for samtlige overenskomstområder.

1. Såvel for så vidt angår de overenskomstmæssige normallønsatser som de overenskomstmæssige minimallønsatser (mindstebetalingssatser) foretages en forhøjelse med 70 øre pr. time for voksne arbejdere pr. marts 1977, pr. september 1977, pr. marts 1978 og pr. september 1978. For så vidt angår arbejdere under 18 år er de tilsvarende forhøjelser 40 øre pr. time pr. marts og pr. september 1977 og 50 øre pr. time pr. marts og pr. september 1978.

2. Til alle voksne arbejdere ydes fra og med begyndelsen af den lønningsperiode, hvori 13. april 1977 falder, en garantibetaling, som for alle præsterede arbejdstimer ved tidlønsarbejde gennemsnitlig pr. lønningsperiode udgør kr. 29,00 pr. time.

Ved beregningen af garantibetalingen medregnes alle lønandele (fuld modregning) bortset fra overenskomstmæssige genetillæg. Som genetillæg betragtes for eksempel overarbejdstillæg, holddriftstillæg, tillæg for forskudt arbejdstid, smudstillæg, tøjtillæg og andre lignende tillæg, der ydes som godtgørelse for særlige udgifter.

Garantibetalingen berøres ikke af de forannævnte satsforhøjelser, men ajourføres med kommende ændringer i dyrtidstillægget.

3. I et i mæglingsforslaget optaget protokollat om lønudviklingen hedder det bl. a., at det er en forudsætning, at der ikke på grundlag af de under pkt. 1 omtalte forhøjelser af satserne samt den nyindførte garantibetaling, jfr. pkt. 2, finder en almindelig forhøjelse af lønniveauet sted.

4. Der foretages ændringer i satser m. v. i „Fællesordning for arbejde i holddrift" gældende fra 1. marts 1977.

5. Med virkning fra første lønningsuge efter 1. januar 1978 forhøjes arbejdsgiverbidraget til den i henhold til mæglingsforslaget af 28. marts 1973 oprettede uddannelsesfond fra 3 øre til 5 øre pr. præsteret arbejdstime.

6. Med virkning fra første lønningsuge efter 1. januar 1978 forhøjes den nugældende feriegodtgørelsé på 9½ pct. pr. år til 10 pct. pr. år. Ferieprocenten forhøjes ikke inden for områder, hvor den allerede udgør 10 pct. eller mere.

B. Særlige bestemmelser for de enkelte overenskomstområder.

De enkelte bestemmelser skal ikke omtales her, men det kan nævnes, at mæglingsforslaget på dette område i ikke ringe udstrækning blot indskrænker sig til at henvise til de såkaldte specielle spørgsmål, hvorom der allerede inden mæglingsforslagets fremsættelse var opnået enighed mellem parterne på de pågældende overenskomstområder.

C. Bestemmelser om særlige aflønningsformer.

Mæglingsforslaget indeholder særlige bestemmelser, for så vidt angår overenskomstområder, hvor timelønnen for visse arbejdergrupper direkte er bestemt som en andel af andre arbejdergruppers overenskomstmæssige løn, og overenskomstområder, hvor timelønnen for visse arbejdergrupper periodisk reguleres i forhold til andre arbejdergruppers statistisk konstaterede løn.

D. Dyrtidsregulering.

Den hidtil gældende dyrtidsregulering, inklusive bestemmelserne for lærlinge, der er fyldt 18 år, fortsætter i overenskomstperioden med de ændringer, som er en følge af folketingets beslutning af 20. august 1976 (se Årbogen 1975-76, side 398 ff).

Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark henstiller, at overenskomstparterne inden for overenskomstområder, hvor dyrtidstillægget indregnes i akkorderne eller omregnes til procenttillæg, genoptager forhandlingerne om en tilpasning af akkordlønsystemet, således at værdien af en dyrtidsportion fremtidig svarer til 60 øre pr. time.

Forhandlingerne skal være afsluttet således, at nyordningen kan træde i kraft i forbindelse med første overenskomstfornyelse efter dette mæglingsforslags ikrafttræden.

I forbindelse med sin mundtlige fremsættelse af lovforslaget udtalte arbejdsministeren bl. a.:

„Baggrunden for forslaget er, at resultater af afstemningerne om forligsmandens mæglingsforslag af 24. marts 1977 vedrørende afgørelse af tilbagestående spørgsmål i de overenskomster, som udløb pr. 1. marts 1977, blev offentliggjort i går. Afstemningen faldt som bekendt ud til, at mæglingsforslaget blev vedtaget af arbejdstagersiden med en betydelig majoritet, medens der hos arbejdsgiverne var et flertal imod forslaget.

Det betyder, at mæglingsforslaget er forkastet, og det betyder igen, at de varslede arbejdsstandsninger kan iværksættes fra førstkommende lørdag, den 16. april 1977, ved normal arbejdstids begyndelse. Allerede ved midnat natten mellem i morgen og på lørdag vil omfattende og alvorlige arbejdsstandsninger kunne gå i gang.

De varslede konflikter, der vil omfatte det i en overenskomstsituation hidtil største antal lønmodtagere, har en sådan rækkevidde, at en iværksættelse vil betyde, at livsvigtige samfundsfunktioner og vitale dele af dansk erhvervsliv vil gå i stå. En storkonflikt vil bl. a. medføre, at al olie- og benzintransport vil blive stoppet, at el- og kraftværkerne rammes, at havnene lukkes, og at godstransport og færgeruter indstilles. Ud over en umiddelbar nedgang i eksporten vil en konflikt få betydelige skadevirkninger i henseende til tab af markeder, goodwill o. lign., og det vil i den nuværende situation være en alvorlig trussel for vor økonomi og ikke mindst for beskæftigelsen.

De overenskomstforhandlinger, der er gået forud for mæglingsforslagets fremsættelse, har været meget langvarige, og arbejdsmarkedets forhandlere har arbejdet overordentlig ihærdigt for at nå et resultat. Der er derfor nu et akut behov for, at der ved en afklaring af løn- og arbejdsforholdene skabes den ro og stabilitet på det private arbejdsmarked, som er en forudsætning for gennemførelsen af den langsigtede økonomiske stabiliseringspolitik, der er sigtet med augustforliget.

Regeringen finder det af disse grunde nødvendigt at fremsætte dette lovforslag.

...

Landsorganisationen og Dansk Arbejdsgiverforening har under deres forhandlinger om fornyelse af overenskomsterne forudsat, at ændringerne i overenskomsterne skulle holdes inden for de rammer, der er indeholdt i folketingets beslutning af 20. august 1976. Begge parter har da også i forbindelse med mæglingsforslagets fremsættelse givet udtryk for, at mæglingsforslaget ikke går ud over augustforligets rammer.

Mæglingsforslaget må betragtes som en helhed, og denne helhed ønsker regeringen at fastholde."

I den af udvalget afgivne betænkning hedder det bl. a:

„Økonomiministeren har i et samråd oplyst, at således som mæglingsforslaget er udformet, betyder den gennemsnitlige lønstigning på 4 pct. gennem de 2 år, at der ikke — bortset fra pristalsreguleringen — gennemsnitlig er nogen plads for en egentlig lønglidning, der på det givne grundlag ville være i strid med den henstilling, der er indeholdt i folketingsbeslutning om indkomstpolitik for årene 1977-78 og 1978-79 fra august 1976.

Arbejdsministeren har i et samråd oplyst, at han snarest agter at fremsætte forslag til lov om midlertidig indbetaling fra staten til Arbejdsmarkedets Tillægspension af visse dyrtidsportioner og forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med et notat fremlagt under udvalgsarbejdet, bortset fra punktet vedr. udvidelsen af grænsen for Arbejdsmarkedets Tillægspensions andel af det enkelte aktieselskabs kapital fra 15 til 20 pct."

For så vidt angår de 2 af arbejdsministeren omtalte lovforslag, kan henvises til Årbogens omtale heraf (se de nærmest følgende sager).

Lovforslaget blev af et flertal (socialdemokratiets, det konservative folkepartis, centrum-demokraternes og det radikale venstres medlemmer af udvalget) indstillet til vedtagelse uændret med følgende bemærkninger:

„Flertallet har mærket sig regeringens vurdering, at mæglingsforslaget har overholdt augustforligets indkomstramme, der tilsvarende må gælde det øvrige arbejdsmarked såvel som indkomstdannelsen for andre grupper. Regeringen følger indkomstudviklingen med opmærksomhed og er parat til at foreslå foranstaltninger, som hindrer, at denne afviger fra augustforligets målsætning.

Ifølge mæglingsforslagets bestemmelser om dyrtidsregulering er det overladt til arbejdsmarkedets parter inden for overenskomstområder, hvor dyrtidstillægget indregnes i akkorderne eller omregnes til procenttillæg, at forhandle sig frem til en tilpasning af akkordlønsystemet, således at værdien af en dyrtidsportion fremtidig svarer til 60 øre pr. time. Regeringen har oplyst, at den anser det for væsentligt, at begge parter under de forhandlinger, der danner grundlag for mæglingsforslaget, har tilkendegivet, at de vil søge problemerne omkring indregningen af dyrtidstillæg i akkordlønningerne løst til næste overenskomstfornyelse. Flertallet har i denne forbindelse bemærket, at det er regeringens agt nøje at følge, hvad der sker på dette område, samt at arbejdsministeren har tilkendegivet, at han vil give arbejdsmarkedsudvalget orientering herom."

Et mindretal (fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstillede lovforslaget til vedtagelse med et af mindretallet stillet ændringsforslag, hvorefter arbejdskonflikter ikke skulle kunne træde i kraft i perioden mellem den 15. april og den 8. maj 1977, begge dage inkl. med henblik på at give folketinget den fornødne tid til at udarbejde en bedre løsning end den i mæglingsforslaget formulerede.

Et andet mindretal (venstres medlemmer af udvalget) tilkendegav, at det ikke kunne medvirke til lovforslagets gennemførelse. Mindretallet stillede dog ændringsforslag, der indebar, at såfremt de i mæglingsforslaget, litra D, jfr. ovenfor, omtalte forhandlinger ikke var afsluttet inden 1. september 1977, skulle spørgsmålet afgøres endeligt af et paritetisk sammensat nævn med en af arbejdsministeren udpeget uvildig formand.

Den øvrige del af udvalget, henholdsvis tredie (socialistisk folkepartis medlem af udvalget), fjerde (Danmarks retsforbunds medlem af udvalget) og femte mindretal (venstresocialisternes medlem af udvalget), indstillede alle lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Alle mindretallene afgav i forbindelse med deres indstillinger mindretalsudtalelser, hvorom må henvises til betænkningen.

Ved 2. behandling blev der af Voigt (FP) stillet forslag om motiveret dagsorden med følgende indhold:

„Idet folketinget udtaler, at lønfremgang gennem skattelettelser vil være et væsentligt element til klaring af den opståede situation på arbejdsmarkedet, og at tidspresset kan fjernes ved lov om udskydelse af konflikterne, går tinget over til næste sag på dagsordenen."

Der blev endvidere af Ib Christensen (DR) stillet følgende forslag om motiveret dagsorden:

„Idet folketinget fastslår arbejdsmarkedets parters frie aftaleret, og at tinget derfor kun vil gribe ind på afgrænsede områder, hvor egentligt livsvigtige samfundsfunktioner måtte trues af en arbejdskonflikt, går tinget over til næste sag på dagsordenen."

Det kan nævnes, at der ved 2. behandling, ligesom det var tilfældet ved 1. behandling, var en række medlemmer, der havde ordet uden for ordførernes række.

Det af Voigt (FP) stillede forslag om motiveret dagsorden blev forkastet med 144 stemmer mod 26 (FP), medens det af Ib Christensen (DR) stillede forslag om motiveret dagsorden blev forkastet med 165 stemmer mod 5 (DR). Også de stillede ændringsforslag blev forkastet.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 102 stemmer (S, KF, CD, RV og KrF) mod 50 (FP, SF, DKP, DR og VS); 20 medlemmer (V) stemte hverken for eller imod.