Lov nr. B. 4 af 8. juni 1977.

Efter 1. behandling henvist til finansudvalget.

På finansloven for 1976-77 var de samlede indtægter på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet anslået til ca. 67 milliarder kr. og udgifterne til ca. 79,3 milliarder kr., således at finansloven udviste et underskud på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet på ca. 12,3 milliarder kr. Med nettoudgifter på kapitalbudgettet på ca. 2,6 milliarder kr. fremkom på finansloven et anslået kasseunderskud på ca. 14,9 milliarder kr.

Ved tillægsbevillingsloven opgøres det, at dette kasseunderskud er formindsket til ca. 8,9 milliarder kr., der fremkommer på følgende måde:

I forhold til finansloven er indtægterne på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet forøget med ca. 6,2 milliarder kr., medens udgifterne er steget med 0,6 milliarder, kr., hvorfor underskuddet på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet er formindsket med 5,6 milliarder kr., således at det samlede underskud på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet kan opgøres til 6,7 milliarder kr.

Med nettoudgifter på det endelige kapitalbudget på ca. 2,2 milliarder kr. fremkommer det ovennævnte kasseunderskud på ca. 8,9 milliarder kr.

I den af finansudvalget afgivne betænkning over tillægsbevillingslovforslaget indstillede et flertal af finansudvalget (udvalget med undtagelse af fremskridtspartiets, socialistisk folkepartis og Danmarks kommunistiske partis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstillede lovforslaget til forkastelse.

Et andet mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget) kunne ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse.

Et tredje mindretal (Danmarks kommunistiske partis medlem af udvalget) indstillede lovforslaget til forkastelse.

De tre mindretal anvendte i øvrigt samme motiveringer for deres standpunkter, som de havde anvendt ved behandlingen året i forvejen af tillægsbevillingslovforslaget for 1975-76 (se Folketingsårbog 1975-76, side 96-97).

Ved 2. behandling blev lovforslaget som sådant ikke genstand for nogen debat, men Steen Folke (VS) indledte en debat om de planlagte olieboringer ud for Grønlands vestkyst og fremsatte i forbindelse hermed følgende forslag om motiveret dagsorden:

„Idet folketinget opfordrer regeringen til at foranledige, at de planlagte prøveboringer efter olie ud for Grønland udsættes, indtil der er skabt rimelig sikkerhed mod miljøkatastrofer samt etableret et overbevisende katastrofeberedskab,

fortsætter tinget sin behandling af lovforslaget."

I den heraf foranledigede debat deltog foruden ministeren for Grønland følgende: Arentoft (FP), Thorndahl (FP), Gert Petersen (SF), Fuglsang (DKP) og Steenholdt (Grønl.).

Dagsordensforslaget forkastedes ved afslutningen af 2. behandling med 135 stemmer mod 30 (SF, DKP, VS og DR samt enkelte medlemmer af FP), medens 1 medlem (Maisted (FP)) hverken stemte for eller imod.

Tillægsbevillingslovforslagets 3. behandling formede sig efter sædvane som en generel økonomisk og politisk debat. Herunder talte foruden partiordførerne Jørgen Junior (FP), Lawaetz (FP), Thorndahl (FP), Ellefsen (V) og Lindinger (CD), og af ministerne talte finansministeren og statsministeren.

Under forhandlingen fremsattes følgende tre forslag om motiverede dagsordener:

Svend Andersen (Rosk. a.) (FP) fremsatte følgende forslag om motiveret dagsorden:

„Folketinget konstaterer, at Anker Jørgensens regeringsår har været kendetegnet af,

at arbejdsløsheden er blevet fordoblet,

at den daglige gældsætning af Danmark til udlandet er blevet tidoblet,

at Danmark har opnået et af verdens højeste skattetryk,

at statsunderskuddet stadig slår nye rekorder,

at priserne stiger stærkere i 1977 end i 1976,

at omkostningerne øges med 4 gange så meget som de 2 procent, regeringen har tilstræbt siden august 1976,

at uro og uorden undergraver arbejdspladser og undervisningsinstitutioner.

På grundlag af disse kendsgerninger udtaler folketinget, at det ikke på ny vil sendes på sommerferie, for at den socialdemokratiske regering for tredje år i træk kan forberede en lovgivning, der kun vil forværre krisen. Folketinget agter derfor at fortsætte sin virksomhed, så tinget og regeringen løbende kan samvirke om at afbøde katastrofen.

Tinget fortsætter derefter behandlingen af lovforslaget."

Knud Jespersen (DKP) fremsatte følgende forslag om motiveret dagsorden:

„Idet folketinget konstaterer, at den hidtidige forligspolitik medfører øget arbejdsløshed, nye prisstigninger, lavere realløn, flere virksomhedslukninger og nye betalingsunderskud,

opfordrer tinget regeringen til at forberede en ny og demokratisk økonomisk politik, som bekæmper arbejdsløsheden ved at det offentlige igangsætter produktiv virksomhed, øget byggeri og forbedret social service,

bekæmper betalingsunderskuddet ved importreguleringer og afskaffelse af moms på dansk produktion,

bekæmper inflationen ved indefrysning af værdistigninger på jord og faste ejendomme,

sparer statsudgifterne til militær og oprustning, og

giver befolkningen nye demokratiske rettigheder i arbejdslivet, så monopoler, spekulation og skattesnyderi kan modvirkes.

Tinget fortsætter derefter behandlingen af lovforslaget."

Ib Christensen (DR) fremsatte endelig følgende forslag om motiveret dagsorden:

„Idet folketinget opfordrer regeringen til snarest muligt at fremsætte lovforslag, der effektivt kan standse jord-og ejendomsspekulationen,

fortsætter folketinget behandlingen af lovforslaget."

Forslag om motiveret dagsorden af Svend Andersen (Rosk. a.) (FP) forkastedes med 146 stemmer mod 23 (FP); ingen undlod at stemme.

Forslag om motiveret dagsorden af Knud Jespersen (DKP) forkastedes med 150 stemmer mod 7 (DKP), medens 12 medlemmer (SF og VS) hverken stemte for eller imod.

Forslag om motiveret dagsorden af Ib Christensen (DR) forkastedes med 144 stemmer mod 25 (SF, DKP, DR og VS); ingen undlod at stemme.

Tillægsbevillingslovforslaget vedtoges ved 3. behandling med 127 stemmer mod 35 (FP, DKP og VS), medens 7 medlemmer (SF) hverken stemte for eller imod.