Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.
Loven går ud på at gennemføre en skattemæssig kontrol med indestående i pengeinstitutter m.v. og renter heraf. Desuden skal skattemyndighederne have indberetninger om indløsning af obligationskuponer og om stedfundne overdragelser af obligationer.
Pengeinstitutterne skal hvert år uden opfordring oplyse skattemyndighederne om, hvad kontohaverne i det foregående år har fået i rente, og om, hvad der indestår på kontoen ved årets udløb.
Ordningen skal gælde for banker, sparekasser, andelskasser, postgirokontoret, bankierer, vekselerere og andre, der modtager indskud til forrentning.
Når pengeinstitutterne indberetter de nævnte oplysninger til skatteforvaltningen, skal de samtidig give oplysning om kontohaverens personnummer eller arbejdsgivernummer under kildeskatteordningen. Loven pålægger kontohaverne en pligt til at underrette pengeinstitutterne om disse numre, og endvidere kan det offentlige underrette pengeinstitutterne om numrene.
Pligten til at indberette om kuponindløsningerne påhviler offentlige kasser, realkreditinstitutter, aktieselskaber, banker, sparekasser, andelskasser, vekselerere og andre, som indløser rentekuponer vedrørende obligationer. Der skal gives oplysning om kuponbeløbets størrelse, obligationens betegnelse samt kuponejerens navn, adresse og personnummer eller arbejdsgivernummer efter kildeskatteordningen. Kuponejeren eller hans repræsentant hai pligt til at underrette indløsningsstedet om personnummer eller arbejdsgivernummer, og kuponen må ikke indløses, før disse oplysninger er givet.
Loven giver endvidere skattemyndighederne adgang til at underrette de oplysningspligtige penge- og realkreditinstitutter m.fl. om personnummer eller arbejdsgivernummer.
Pligten til at give skattemyndighederne oplysning om overdragelse af obligationer skal kunne pålægges enten den, der formidler overdragelsen, eller parterne i obligationsoverdragelsen. Ordningen bygger også her på en pligt til at oplyse personnummer eller arbejdsgivernummer.
Loven indeholder sanktioner, som kan iværksættes, hvis de ønskede oplysninger ikke tilgår banker m.v., samt hvis en obligationsejer ikke opfylder sin oplysningspligt.
Loven indeholder endvidere specificerede regler om, hvorledes personer, der for fremtiden ønsker at oprette konti i pengeinstitutter, skal forholde sig, samt diverse overgangsbestemmelser.
Loven indeholder også en beføjelse for skatteministeren til at fritage for eller lempe oplysningspligten, når praktiske forhold taler herfor.
Loven træder i kraft 1. juli 1977, dog således at de første kontroloplysninger om renter af indskudskonti skal vedrøre renteindtægter i 1978. De første oplysninger om indeståender på sådanne konti skal vedrøre samme år.
De kontroloplysninger, der fremkommer, vil første gang få betydning for kontrollen med selvangivelserne for indkomståret 1978, der indgives i begyndelsen af 1979.
Kontrolordningen vedrørende obligationsrenter har virkning for renter, der forfalder, og obligationer og kuponer, der overdrages efter den 31. december 1977.
Loven indeholder, som det fremgår af ovenstående, såvel regler om skattemæssig kontrol med indestående i pengeinstitutter m.v. som med obligationer.
Af tekniske årsager blev lovforslaget om obligationer, forslag til lov om ændring af skattekontrolloven. (Kontrol med obligationsrenter m. v.) (se A. II. nr. 19) fremsat en uge senere end forslaget om kontrol med indestående i pengeinstitutter, men under udvaIgsbehandlingen, i skatte- og afgiftsudvalget, hvortil begge lovforslag blev henvist efter 1. behandling, blev det besluttet at sammenarbejde lovforslagene, således at forslaget om kontrol med obligationer blev stillet som ændringsforslag til forslaget om kontrol med rentetilskrivninger.
Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 141 stemmer for og 25 (FP) imod.