Luk

Luk
Luk

Luk

L 190 Lov om ændring af lov om tilskud til dræning og vanding og af lov om grundforbedringslån.

Af: Landbrugsminister Poul Dalsager (S)
Samling: 1976-77 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 473 af 14-11-1977
Efter 1. behandling henvist til landbrugs- og fiskeriudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Ved loven gives tilsagn om tilskud til dræning, vanding og grundforbedring inden for en ramme på 30 mill. kr. i hvert af finansårene 1977-78, 1978, 1979 og 1980.

Loven gives ligeledes gartnere og frugtavlere adgang til at optage grundforbedringslån på lige fod med landbrugere.

Forslaget fremsattes i folketingets ekstraordinære mødeperiode i august som et led i en række forslag, fremsat dels af regeringen, dels af forskellige partier. Forslagene behandledes sammen ved første behandling og er anført samlet under behandlingen af forslag til lov om ændring af merværdiafgiftsloven. (Forhøjelse af afgiften), se A. I. 2. samling nr. 103. Størstedelen af forslagene gennemførtes som den kriselovgivning, der blev resultatet af et forlig, indgået mellem partierne S, V, KF og RV.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 117 stemmer mod 36 (FP, DR og VS), medens ingen undlod at stemme.
Partiernes ordførere
Svend Auken (S), Mogens Glistrup (FP), Henning Christophersen (V), Poul Schlüter (KF), René Brusvang (CD), Gert Petersen (SF), Freddy Madsen (DKP), Niels Helveg Petersen (RV), Jens Møller (KrF), Ib Christensen (DR) og Preben Wilhjelm (VS)