Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Efter loven, der trådte i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, iværksætter kommuner og amtskommuner i regnskabsårene 1978-1980 ekstraordinære foranstaltninger til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden, hvortil kommuner og amtskommuner for regnskabsåret 1978 på deres årsbudgetter afsætter et beløb på henholdsvis 40 kr. og 20 kr. pr. indbygger, Københavns og Frederiksberg kommuner dog 60 kr. pr. indbygger. For regnskabsårene 1979 og 1980 afsættes pr. indbygger samme beløb som for 1978 reguleret i overensstemmelse med den forventede pris- og lønudvikling i hvert af årene.

Beløb, som kommuner og amtskommuner ikke i løbet af hvert af de nævnte regnskabsår har anvendt til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden, indbetales til staten efter indenrigsministerens nærmere bestemmelse til anvendelse til beskæftigelsesfremmende formål, såfremt kommuner og amtskommuner ikke har kunnet anvende disse til beskæftigelsesfremmende foranstaltninger for lønmodtagere, som det er vanskeligt at anvise arbejde på det normale arbejdsmarked, herunder arbejdsløse, der står over for at miste deres dagpenge på grund af 26 ugers reglen.

Bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden kan ske ved:

1) iværksættelse af beskæftigelsesprojekter,

2) tilskud til private virksomheder m.v. til nedsættelse af disses lønudgifter ved beskæftigelse eller uddannelse af unge efter retningslinjer fastsat af arbejdsministeren og undervisningsministeren,

3) iværksættelse af eller tilskud til uddannelser, kurser og kontakt- og informationsordninger for unge efter retningslinjer fastsat af undervisningsministeren,

4) anvendelse af beløb til oprettelse af ekstraordinære lære- og praktikpladser i kommuner og amtskommuner efter retningslinjer fastsat af undervisningsministeren.

Beskæftigelsesprojekter som nævnt under nr. 1 forelægges i bvert enkelt tilfælde til udtalelse for arbejdsmarkedsnævnene, der i øvrigt yder råd og vejledning med hensyn til gennemførelsen af foranstaltninger til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed og følger gennemførelsen heraf.

Endvidere afgiver kommuner og amtskommuner oversigter over de påtænkte foranstaltninger til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed samt redegørelser for de afholdte udgifter til arbejdsmarkedsnævnene. På grundlag af disse oversigter og redegørelser udarbejder arbejdsmarkedsnævnene løbende redegørelser til arbejdsdirektoratet.

Om baggrunden for og indholdet af det fremsatte lovforslag, der på en række punkter afveg fra det vedtagne lovforslag, jfr. ovenfor, udtalte indenrigsministeren i sin fremsættelsestale bl. a.:

„Forslaget sigter på at give grundlag for kommunal og amtskommunal medvirken til at føre regeringens beskæftigelsesplan ud i livet.

Det er tanken, at kommunerne og amtskommunerne i hvert af de kommende tre år skal afsætte ca. 500 mill. kr. til ekstraordinære beskæftigelsesforanstaltninger. Heraf foreslås 40 pct. afsat til energibesparelser i boliger og 60 pct. til nærmere specificerede foranstaltninger til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden.

Af de ca. 500 mill. kr. foreslås amtskommunerne at bidrage med 20 pct. og kommunerne med 80 pct.

Kommunernes Landsforening har modsat sig denne fordeling, idet landsforeningen finder, at udgifterne burde være fordelt i overensstemmelse med de samlede amtskommunale og kommunale udgifter, dvs. med 65 pct. til kommunerne og 35 pct. til amtskommunerne, således som indenrigsministeriet allerede har meddelt kommuner og amtskommuner. Når regeringen alligevel har valgt en fordeling med 20 pct. til amtskommunerne og 80 pct. til kommunerne, skyldes det, at det er blevet fundet rigtigst kun at dele udgifterne til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed i forhold til amtskommunernes og kommunernes samlede udgifter, mens udgifterne til energibesparende foranstaltninger i private boliger ifølge dette forslag administreres og finansieres fuldt ud af kommunerne. Heri ligger imidlertid ikke, at regeringen finder det rimeligt, at kommunerne skal bidrage til beskæftigelsesplanen med 80 pct. af de samlede kommunale og amtskommunale udgifter, hvorfor regeringen vil overveje at inddrage dette forhold i overvejelserne om den fremtidige fastsættelse af tilskudspuljerne for tilskuddene efter objektive udgiftsbehovskriterier."

Lovforslaget fremsattes i folketingets ekstraordinære mødeperiode i august som et led i en række forslag, fremsat dels af regeringen, dels af forskellige partier. Forslagene behandledes sammen ved første behandling og er anført samlet under behandlingen af forslag til lov om ændring af merværdiafgiftsloven. (Fothøjelse af afgiften), se A. I. 2. samling nr. 103. Størstedelen af forslagene gennemførtes som den kriselovgivning, der blev resultatet af et forlig, indgået mellem partierne S, V, KF og RV.

Nærværende lovforslag blev dog under 1. behandlingen kun af enkelte ordførere gjort til genstand for særlig omtale.

I den af udvalget afgivne betænkning blev der dels af indenrigsministeren dels af nogle mindretal (DKP og DR) stillet en række ændringsforslag. De af indenrigsministeren stillede ændringsforslag gav dels kommuner og amtskommuner, der ikke kunne anvende de afsatte beløb til ungdomsarbejdsløshedsbekæmpelse, adgang til at anvende midlerne til beskæftigelsesprojekter for bl. a. langtidsledige, dels bemyndigedes indenrigsministeren til at foretage de nødvendige korrektioner af amtskommunernes og kommunernes tilskud efter objektive udgiftsbehovskriterier i 1978, 1979 og 1980 under hensyntagen til, at amtskommunerne i hvert af de nævnte år skulle have båret 35 pct. og kommunerne 65 pct. af udgifterne ved de af loven omhandlede foranstaltninger.

I betænkningen blev lovforslaget indstillet til vedtagelse med de af indenrigsministeren stillede ændringsforslag af et mindretal (S og RV). Om den af et mindretal inden for mindretallet (RV) afgivne udtalelse henvises til betænkningen. Et andet mindretal (V, KF og KrF) tog i en mindretalsudtalelse af mere generelt politisk indhold ikke endelig stilling til lovforslaget, medens et tredje mindretal (FP) indstillede lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling med en række bemærkninger, hvorom må henvises til betænkningen. Et fjerde mindretal (SF) ville redegøre for sin stilling ved 2. behandling, medens såvel et femte (DKP) som et sjette mindretal (DR) indstillede lovforslaget til vedtagelse med de af indenrigsministeren og de af mindretallene stillede ændringsforslag. Også med hensyn til den af det femte mindretal afgivne mindretalsudtalelse må henvises til betænkningen.

Ved 2. behandling blev de af indenrigsministeren stillede ændringsforslag vedtaget, medens de af mindretallene stillede ændringsforslag blev forkastet, hvorefter lovforslaget blev henvist til fornyet behandling i udvalget.

I den af udvalget afgivne tillægsbetænkning stillede indenrigsministeren en række ændringsforslag, hvorom det i de ledsagende bemærkninger hedder:

„De stillede ændringsforslag er en følge af det forlig, som den 31. august er indgået mellem socialdemokratiet, venstre, det konservative folkeparti og det radikale venstre. Forliget indebærer, at tilskud til energibesparende foranstaltninger i ejerboliger erstattes af et fradrag ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, mens der stadig skal ydes tilskud til energibesparende foranstaltninger i lejerboliger. Da en tilskudsordning til lejerboliger mest hensigtsmæssigt finansieres af staten, tages tilskud til energibesparende foranstaltninger i boliger ud af dette lovforslag og overføres til loven om statstilskud til energibesparende foranstaltninger vedrørende bygninger.

Det er hensigten, at kommunernes og amtskommunernes mindreudgift som følge af denne ændring, efter at der er reguleret for skattetabet som følge af skattefradraget, reguleres over tilskudspuljerne for tilskud efter objektive udgiftsbehovskriterier."

Det kan nævnes, at foruden de omtalte forligspartier blev de af indenrigsministeren stillede ændringsforslag tiltrådt af DR og til dels af KrF.

For så vidt angår den omtalte lov om ændring af lov om statstilskud til energibesparende foranstaltninger vedrørende bygninger, henvises til Årbogens omtale heraf (se A. I. 2. samling nr. 13).

Der blev endvidere af et mindretal (KrF) stillet et ændringsforslag, hvorom må henvises til tillægsbetænkningen.

Efter at de af indenrigsministeren stillede ændringsforslag var blevet vedtaget og det af et mindretal stillede ændringsforslag forkastet, blev lovforslaget ved 3. behandling vedtaget med 117 stemmer mod 26 (FP), 12 medlemmer (CD og VS) stemte hverken for eller imod.