Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Loven tilsigter at begrænse huslejestigningerne i det nyere almennyttige byggeri i de kommende år. Det er et hovedsigte med denne lov at tilvejebringe en rimelig balance mellem huslejeudviklingen i de kommende år i det nyere almennyttige byggeri og den forventede indkomstudvikling. Dette mål søges nået ved en videreførelse og udbygning af den midlertidige offentlige støtte til disse byggerier.

Loven indeholder følgende 4 væsentlige elementer:

1. Bestemmelse om i finansåret 1978-79 at stille yderligere et statslån på indtil 35 mill. kr. til rådighed for Boligselskabernes Landsbyggefond til videre udlån som driftsstøtte til almennyttige boligselskaber.

Dette led i loven er en fortsættelse og udvidelse af den gældende driftsstøtteordning. Statslånet kan tillige ydes til driftstabslån og ikke blot som hidtil til midlertidige driftslån. I loven åbnes der endvidere mulighed for at yde lån hvor udlejningsvanskeligheder må forudses at ville indtræde.

Endvidere bestemmes det at kommuner kan yde lån efter lovens regler til enten landsbyggefonden til videre udlån til almennyttige boligselskaber inden for kommunens område eller til boligselskaberne (af driftstabslån).

2. Andet led i loven sigter på i tiden 1. januar 1977 til 31. marts 1979 at begrænse de lejestigninger i nyere almennyttigt byggeri, der forårsages af rentesikringens attrapning.

I den nævnte periode begrænses aftrapningen af rentesikringsydelserne i almennyttigt boligbyggeri således, at den årlige nedsættelse af ydelserne i den enkelte ejendom ikke kommer til at overstige 7 kr. pr. m2 bruttoetageareal. Den 1. april 1979 nedtrappes rentesikringen til det oprindeligt forudsatte niveau.

3. Tredje led i loven åbner adgang for realkreditinstitutter til i særlige tilfælde at yde lån til eksisterende almennyttigt boligbyggeri inden for de andele af instituttets reservefonde, som er tilvejebragt ved midler, indbetalt i forbindelse med långivning i almennyttigt boligbyggeri.

Et realkreditinstitut kan yde direkte lån mod pant i ejendommen af reservefondsmidler i tilfælde, hvor dette er nødvendigt for at sikre en økonomisk forsvarlig drift, og hvorved der samtidig skabes mulighed for at sikre ejendommens videreførsel som almennyttigt byggeri. Det er en forudsætning for at kunne yde disse særlige lån — der altså ikke ydes som obligationslån — at sådanne lån i forbindelse med andre lån efter denne lov skønnes at kunne sikre ejendommens videreførelse som almennyttigt byggeri.

4. Fjerde led i loven sigter på, at rentesikringsydelser, der forfalder til udbetaling den 30. juni 1977, udbetales med halvdelen den 1. april 1977 og halvdelen den 30. juni 1977.

Lovforslagets fremsættelse var et led i en mellem socialdemokratiet, venstre, det radikale venstre, det konservative folkeparti og kristeligt folkeparti indgået aftale om en række foranstaltninger til dæmpning af omkostningsudviklingen og fremme af beskæftigelsen.

Lovforslaget blev behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om boligbyggeri. (Finansiering af almennyttigt nybyggeri m. v.) (se nærmest foregående sag). Boligudvalget afgav samlet betænkning over de to lovforslag.

I udvalgets betænkning blev der stillet ændringsforslag af Danmarks kommunistiske parti og venstresocialisterne, som blev forkastet.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 122 stemmer mod 31 (FP, DR). 5 medlemmer (VS) stemte hverken for eller imod.