Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Ved loven stilles der yderligere midler til rådighed for energibesparende foranstaltninger i lejeboliger og i erhvervsbygninger.

De samlede tilskud til lejeboliger fastsættes til 550 mill. kr. og kan efter loven ydes til ejere af helårsboliger, der er udlejede eller ejes af almennyttige boligselskaber eller private andelsboligforeninger, samt til visse institutioner. Tilskud ydes til helårsboliger med mindst 1 beboelsesrum og køkken, som alene boligtageren disponerer over.

Ved loven ændres tilskudsprocenten fra 25 til 30, ligesom tidsgrænsen for de ejendomme, hvortil der kan ydes tilskud, ændres fra 1965 til 1974.

For erhvervsbygningerne stilles der 325 mill. kr. til rådighed. Tilskudsprocenten for disse ejendomme nedsættes fra 40 til 30. Tidsgrænsen for de ejendomme, hvortil der kan ydes tilskud, ændres fra 1965 til 1974.

Efter loven kan alle ansøgere få del i den nye bevilling, uanset at de tidligere har fået tilskud.

Loven indeholder endvidere en bemyndigelse for boligministeren til, i samarbejde med kommunerne, at fastsætte regler om en konsulenttjeneste og dens finansiering.

Endelig forhøjes beløbet til oplysningsvirksomhed med 1,5 mill. kr.

Forslaget fremsattes i folketingets ekstraordinære mødeperiode i august som et led i en række forslag, fremsat dels af regeringen, dels af forskellige partier. Forslagene behandledes sammen ved første behandling og er anført samlet under behandlingen af forslag til lov om ændring af merværdiafgiftsloven. (Forhøjelse af afgiften), se A. 1. 2. samling nr. 103. Størstedelen af forslagene gennemførtes som den kriselovgivning, der blev resultatet af et forlig indgået mellem partierne S, V, KF og RV.

Det fremgår bl. a. af de bemærkninger, der ledsagede lovforslaget, at det er en del af regeringens beskæftigelsesplan, og at formålet med lovforslaget både er at hjælpe på beskæftigelsessituationen og at opnå fornødne energibesparelser i overensstemmelse med regeringens energiplan.

Lovforslaget blev fremsat og behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om gennemførelse af energibesparende foranstaltninger i statens bygninger m.v., se A. 1. 2. samling nr. 12, og forslag til lov om ændring af lov om realkreditinstitutter. (Midlertidig udvidet adgang til realkreditbelåning), se A. I. 2. samling nr. 17.

Lovforslaget omfattede ved fremsættelsen også tilskud til ejerboliger. Efter vedtagelse af ændringsforslag stillet af boligministeren i den af udvalget afgivne tillægsbetænkning udgik ejerboligerne af tilskudsordningen. Ifølge den forligsaftale, som den 31. august 1977 er indgået mellem socialdemokratiet, venstre, det konservative folkeparti og det radikale venstre, vil tilskuddene til ejerboliger blive ændret til en fradragsordning, hvor ejeren ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan opnå fradrag for dokumenterede udgifter til isolering m.v. Ændringsforslagene mødte stærk modstand hos de øvrige partier. Fra forligspartierne tog Grünbaum (S) og Bernhard Baunsgaard (RV) afstand fra boligministerens ændringsforslag.

Et af fremskridtspartiet og Danmarks kommunistiske parti stillet ændringsforslag i tillægsbetænkningen om at bibeholde årstalsgrænsen 1965 blev forkastet.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 112 stemmer mod 32 (FP og DR). 4 medlemmer (VS) stemte hverken for eller imod.