Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Loven medfører en forhøjelse af vægtafgiften af tunge køretøjer som følge af, at det hidtidige maksimale akseltryk for indenrigstrafik på 8 tons ændres til 10 tons.

Loven medfører endvidere forskellige tekniske ændringer i de gældende afgiftsskalaer og en udvidelse af godtgørelsesreglerne for påhængsvogne.

Afgiftsforhøjelserne omfatter de køretøjer, som kan udnytte fordelene ved det forhøjede akseltryk, og herudover påhængskøretøjer, som hidtil er blevet beskattet med relativt meget lave satser. Andre køretøjsgrupper vil derimod kun i begrænset omfang blive berørt af ændringerne. Mindre forhøjelser forekommer dog i tilfælde, hvor det er skønnet nødvendigt at udjævne afgiftssatserne for at tilvejebringe hensigtsmæssige afgiftsskalaer.

Loven træder i kraft den 1. oktober 1977.

Det fremgår af de bemærkninger, der ledsagede lovforslaget, at baggrunden for afgiftsforhøjelserne er at opnå en rimelig dækning for de merudgifter til vejforstærkning og vejvedligeholdelse, som akseltrykforøgelsen medfører.

Efter vedtagelsen af et af ministeren for skatter og afgifter i den af udvalget afgivne betænkning stillet ændringsforslag blev vægt- og udlejningsafgiftssatserne for 2-akslede påhængsvogne med tilladt totalvægt på mellem 3 og 17 tons nedsat i forhold til lovforslagets oprindelige afgiftssatser.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 118 stemmer mod 48 (FP, DKP, KrF, DR og VS). Ingen stemte hverken for eller imod.