Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Beslutningsforslaget havde flg. indhold:

»Folketinget opfordrer regeringen til snaret at søge gennemført en forenkling af personbeskatningen efter følgende retningslinjer:

I. Statsskatteskalaen, der efter gældende regler har 3 trin, ændres til en 2-trins-skala. Skalaens første trin omfatter indkomster op til et beløb svarende til 120.000 kr. i 1977, og sidste trin omfatter indkomst herudover, medens det mellemste trin bortfalder.

På det første trin fastholdes den gældende skatteprocent på 16 svarende til 14,4 pct. ved en udskrivningsprocent på 90.

På det sidste trin forhøjes skatteprocenten med 2 pct. til 46 pct. svarende til 41,4 pct. ved en udskrivningsprocent på 90.

II. De ligningsmæssige fradrag skal have samme værdi for alle, dvs. at de ikke skal fradrages i indkomsten, men ændres til fradrag i den beregnede skat med 40 pct. af fradragsbeløbet. Som ligningsmæssige fradrag anses lønmodtagerfradrag og andre fradrag, der ikke er driftsudgifter i forbindelse med selvstændig erhvervsvirksomhed.

De ligningsmæssige fradrag, der omlægges til fradrag i skatten, skal således navnlig omfatte:

1. Lønmodtagerfradrag. Såvel det faste lønmodtagerfradrag som fradraget for faktiske udgifter til f. eks. kontingent til faglige sammenslutninger og udgifter til transport mellem hjem og arbejdsplads etc. gives som fradrag i skatten.

I det omfang selvstændige erhvervsdrivende har fradrag for udgifter af samme art som de udgifter, der omfattes af lønmodtagerfradraget, skal ligestilling tilstræbes.

2. Fradraget for private renteudgifter. For personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, skal renteudgifter, der vedrører virksomheden, dvs. som fremgår af virksomhedens regnskab, fortsat kunne fradrages i virksomhedens overskud, men ikke for et større beløb end driftsoverskuddet. Eventuelt overskydende renteudgifter behandles som private renteudgifter, således at der for disse udgifter opnås nedslag i skatten.

3. Fradraget for forsikringsudgifter m. v. Både den fulde fradragsret for bidrag til egentlige pensionsordninger og indekskontrakter og 3.000 kr.'s fradraget for visse livsforsikringer og opsparingsformer gives som fradrag i skatten.

4. Fradraget for løbende ydelser og underholdsbidrag. Ensidigt påtagne forsørgelsesforpligtelser samt underholdsbidrag til børn og tidligere ægtefælle skal kun give ret til fradrag i den beregnede skat.

For løbende ydelser (f. eks. aftægtsydelser), der betales som vederlag for et erhvervsmæssigt aktiv, indrømmes fradrag i indkomst af selvstændig virksomhed. Der gives skattenedslag, hvis ydelserne er vederlag for et privat aktiv, f. eks. et parcelhus.

5. Fradrag for gaver til almennyttige institutioner ændres til fradrag i skatten.

III. Kan den skattepligtige ikke selv udnytte fradraget i skatten, overføres dette til fradrag i skatten hos den sambeskattede ægtefælle. Der kan ikke ske overførsel til et senere indkomstår af ikke-udnyttet nedslag i skatten.«

Forslagsstillerne anførte i bemærkningerne til beslutningsforslaget, at dette var et første skridt på vej mod gennemførelsen af en ensartet lav beskatning af alle almindelige bruttoindkomster. Desuden ville forslaget medføre en formindskelse af de problemer, der med de nuværende regler let opstår, når personer med mellemindkomster opnår en ekstra indtægt som følge af samspillet mellem skat og bortfald af sociale ydelser. Endvidere ville forslaget bevirke, at kildeskatten i langt højere grad end efter de gældende regler ville blive endelig.

Skatte- og afgiftsudvalget, hvortil beslutningsforslaget blev henvist efter 1. behandling, afgav ikke betænkning herover inden folketingsårets udløb.