Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag vedr. det private udlejningsbyggeri efter følgende retningslinjer:

1. Der fastsættes ensartede regler for alle lejemål om hus eller husrum, såvel beboelses- og erhvervs- som værelseslejemål. Reglerne samles i en lov. De enkelte bestemmelser i loven kan ikke fraviges ved aftale mellem parterne.

2. Lejeforhøjelser. Udlejers skriftlige krav om lejeforhøjelse fremsættes samtidig over for samtlige lejere og deres repræsentanter. Lejerne og deres repræsentanter skal have mindst 6 uger til at fremkomme med deres synspunkter.

Udlejer skal inden yderligere 6 uger forelægge sagen for huslejenævnet, såfremt han ønsker lejeforhøjelsen gennemført.

Huslejenævnet kan ikke godkende kravet om lejeforhøjelse, medmindre forhøjelsen modsvarer en udvidet brugsret eller der er tale om forhøjelser i medfør af § 43 i lejeloven.

Har huslejnævnet ikke godkendt kravet om lejeforhøjelse inden 8 uger efter modtagelsen, er kravet bortfaldet.

3. Forbedringsforhøjelser. Forbedringer af en ejendom, der ikke er påbudt ved lov, kan ikke iværksættes, medmindre forbedringerne er godkendt af et flertal af ejendommens lejere.

4. Huslejenævn. I alle kommuner nedsættes huslejenævn. Hvor boligforholdene taler derfor, kan boligministeren dog efter ansøgning fra kommunalbestyrelserne bestemme, at flere kommuner inden for samme amtskommune i forening opretter et huslejenævn.

Nævnet afgør ethvert spørgsmål vedr. lejemål om hus eller husrum i 1. instans. Huslejenævnets afgørelse kan af hver af parterne indbringes for boligretten inden 4 uger efter, at underretning om nævnets afgørelse er meddelt parterne. Stævningen forkyndes såvel for den anden part i lejeforholdet som for huslejenævnet, der drager omsorg for, at der i fornødent omfang tages til genmæle.

5. Boliganvisningsudvalg. I alle kommuner nedsættes et boliganvisningsudvalg. Hvor boligforholdene taler derfor, kan boligministeren dog efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen bestemme, at flere kommuner inden for samme amtskommune i forening opretter et boliganvisningsudvalg.

Bliver en lejlighed eller et værelse, der hidtil har været benyttet helt eller delvis til beboelse, ledig, er udlejer pligtig at anmelde den til boliganvisningsudvalget.

Anmeldelse skal være indgivet senest 14 dage efter, at lejeren har opsagt sit lejemål. Boliganvisningsudvalget skal inden 14 dage efter modtagelse af anmeldelsen have anvist en berettiget husstand til lejligheden. Såfremt et værelse, der udgør en del af en lejlighed, har været fremlejet, er der dog ingen pligt til på ny at fremleje værelset.

De enkelte kommuner fastsætter nærmere regler for, hvornår en husstand er boligberettiget under hensyn til forholdene i kommunen. Boliganvisningsudvalget kan ved fogden lade en berettiget husstand indsætte i lejligheden.

6. Bytteret. Udlejer kan ikke modsætte sig, at en lejer bytter sin beboelseslejlighed eller værelse med en anden lejer, når boliganvisningsudvalgets godkendelse foreligger.

7. Beboerdemokrati. I private udlejningsejendomme, med undtagelse af tofamilieshuse, hvor ejeren bebor den ene lejlighed, kan der vælges lejerrepræsentanter.

Hvert år i april kvartal afholdes ordinært lejermøde med valg af lejerrepræsentanter. Adgang til lejermødet og stemmeret på dette har alle lejere i ejendommen.

Udlejer skal forud for hvert ordinært lejermøde tilstille lejerne og deres repræsentanter et eksemplar af ejendommens driftsregnskab. Lejerne eller deres repræsentanter bestemmer, hvilke vedligeholdelsesarbejder og genopretningsarbejder der skal udføres i ejendommen.

Lejernes repræsentanter skal godkende afskedigelser af ejendommens funktionærer.

Husordenen fastsættes på et ordinært lejermøde.

8. Sanktioner mod udlejere, der tilsidesætter de forpligtelser, som lovgivningen har pålagt dem. Med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år straffes den udlejer, som undlader at iværksætte vedligeholdelsesarbejder, som han ved dom eller retsforlig har påtaget sig at udføre.

På samme måde straffes

- den, der har krævet væsentlig højere leje, depositum eller indskud end tilladt,

- den, der har gennemført forbedringer, uden at et flertal af lejere har godkendt forbedringen,

- den, der har afsluttet et lejemål på vilkår, der er mere byrdefulde for lejeren end de vilkår, som er gældende for andre lejemål i ejendommen,

- den, der har tilsidesat sine forpligtelser over for beboerdemokratiet.

- den, der har overdraget ejendommen i strid med lejernes forkøbsret, samt

- den, der ulovligt har opsagt en lejer.

Såfremt udlejer idømmes frihedsstraf for overtrædelse af ovenstående, kan kommunalbestyrelsen inden 1 år efter endelig dom i sagen kræve sig ejendommen overdraget for en købesum, der ikke kan overstige ejendomsværdien ved seneste almindelige ejendomsvurdering i henhold til lov om vurdering af landets faste ejendomme med tillæg af værdien af de siden vurderingstidspunktet afholdte forbedringsudgifter.

9. Opsigelse. Udlejer kan kun opsige lejerne, såfremt nedrivning eller ombygning af ejendommen medfører, at det lejede helt eller delvis må rømmes. Opsigelse kan dog først ske, når udlejer har tilbudt lejeren en passende anden lejlighed.

Lejere af bebeboelseslejligheder i tofamilieshuse, hvor ejeren beboer den ene lejlighed, kan dog opsiges med mindst 1 års varsel.

Lejere af værelser, der er en del af en lejlighed, kan dog opsiges med mindst 3 måneders varsel.

10. Lejernes overtagelse af ejendommen. Lejerne har ret til tinglysning af forkøbsret til ejendommen, såfremt lejerne organiseres som en almennyttig boligforening, herunder andelsboligforening.

Overtagelsessummen fastsættes til ejendommens værdi i handel og vandel som udlejningsejendom.

Lejernes overtagelse af ejendommen skal muliggøres ved udstedelse af statsobligationer til ejeren, som lejerne skal forrente. Renten må ikke overstige Nationalbankens diskonto. Ejerne skal have købesummen udbetalt i obligationer. Obligationernes løbetid, forrentning og indfrielse fastsættes ved lov.

11. Ejerlejligheder og anpartslejligheder. Forbud mod opdeling af ejendomme i ejerlejligheder, anpartslejligheder eller lignende.

Forbud mod salg af opdelte, men endnu ikke solgte ejerlejligheder.«

Om baggrunden for forslaget anfører forslagsstillerne bl. a. følgende i de bemærkninger, der ledsagede forslaget.

»Med gennemførelse af ejerlejlighedsloven, der gav frit slag for udstykning af ejendomme i ejerlejligheder, er lejernes retsstilling blevet væsentligt forringet. Moderniseringer, der udelukkende gennemføres for at opnå den størst mulige profit ved salg af ejerlejligheder, har betydet, at lejerne i private udlejningsejendomme ikke alene skal finde sig i moderniseringer, som de ikke har ønsket, men tillige skal betale alle omkostningerne. Det må derfor være et rimeligt krav, at et flertal af lejerne skal godkende moderniseringsplaner, inden de kan iværksættes.

Gennemførelse af den omkostningsbestemte leje betød huslejestigninger på 50 pct. i gennemsnit. De indbetalte beløb til vedligeholdelse er ikke blevet brugt efter hensigten. Vedligeholdelsesstanden er ikke mærkbart forbedret, og mange ejere tilsidesætter lovens bestemmelser om regnskabspligt over for lejerne.

Forslaget tager derfor sigte på at stoppe alle huslejstigninger, der ikke kan begrundes i lovbundne udgifter, ejendomsskatter m. v., samt hvor der foreligger en reel forbedring og udvidet brugsret for lejerne. Denne begrænsning af huslejestigningerne vil samtidig standse stigningerne i ejendomspriserne.

Forslaget tilsigter endvidere på alle områder at styrke lejernes retsstilling over for ejerne, samtidig med at forslaget skal gøre det betydelig lettere for lejerne at overtage ejendomme, organiseret som en almennyttig boligforening eller andelsboligforening. For at give lejerne en realistisk mulighed for at overtage udlejningsejendomme er det ligeledes nødvendigt, at staten stiller midler til rådighed for lejerne. Det skal ifølge forslaget ske ved udstedelse af statsobligationer til ejerne, som lejerne skal forrente.

Forslaget indeholder en lang række bestemmelser, der er en forbedring af den nugældende lovgivning, og det er ligeledes hensigten at samle alle bestemmelser vedrørende lejemål i private udlejningsejendomme i én lov samt at gennemføre ensartede regler for hele landet.«

Der henvises i øvrigt til de fyldige ledsagende bemærkninger vedrørende de enkelte punkter i forslaget.

Forslaget nåede ikke at komme til 1. behandling inden folketingsårets udløb.