B 17 Forslag til folketingsbeslutning om øget adgang til afgiftsfritagelse for sikkerhedsudstyr til motorkøretøjer m. v.

Af: Niels Bollmann (CD) , René Brusvang (CD) og Jes Schmidt (CD)
Samling: 1977-78
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende indhold:

»Folketinget opfordrer regeringen til at ændre de gældende regler om afgiftslempelse for person- og varevogne med særligt sikkerhedsfremmende udstyr m. m., således at omfanget af nævnte udstyr, der er berettiget til afgiftsfritagelse, udvides ganske væsentligt.«

Som begrundelse for fremsættelsen af beslutningsforslaget anførte forslagsstillerne bl. a.:

»På baggrund af de netop stedfundne forhøjelser af registreringsafgiften finder centrum-demokraterne, at listen over sikkerhedsfremmende udstyr, der er berettiget til afgiftsfritaglse, hurtigst muligt må tages op til en grundig revision og udvides i væsentligt omfang, idet den gennemførte afgiftsforhøjelse i urimelig grad rammer de mest trafiksikre køretøjer.«

og

»Det er centrum-demokraternes opfattelse, at det med forslaget forbundne provenutab langt vil kunne spares i form af formindsket antal personskader, færre invalider og trafikdræbte, lavere hospitalsudgifter, mindskede erstatninger, pensioner m. m., som må forventes ved den øgede anvendelse af sikkerhedsudstyr i motorkøretøjer.«

Skatte- og afgiftsudvalget, hvortil beslutningsforslaget blev henvist efter 1. behandling, afgav ikke betænkning herover inden folketingsårets udløb.
Partiernes ordførere
Enrico Møller Andersen (S), Erling Askjær Jørgensen (FP), Aksel Pedersen (V), Niels Bollmann (CD), John H. Winther (KF), Ole Olsen (SF), Svend Hjortlund Christensen (DR), Kaj Hansen (DKP), Arne Bjerregaard (KrF) og Bernhard Baunsgaard (RV)