Lov nr. B 2 af 29. marts 1978.

Efter 1. behandling henvist til finansudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Finanslovforslaget, der efter omlægningen af finansåret til kalenderåret (jfr. lov nr. 314 af 10. juni 1976) kun omfattede de 9 måneder fra den 1. april 1978 til den 31. december 1978, udviste ved fremsættelsen samlede indtægter på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet til et beløb af ca. 63,5 milliarder kr. og udgifter til et beløb af ca. 76,8 milliarder kr., hvilket under hensyntagen til nettokapitaludgifter på ca. 3,0 milliarder kr. ville give et kasseunderskud på ca. 16,3 milliarder kr.

De tilsvarende tal i den vedtagne finanslov blev: indtægter ca. 63,9 milliarder kr., udgifter 76,8 milliarder kr., nettokapitaludgifter ca. 3,0 milliarder kr. og et kasseunderskud på ca. 15,9 milliarder kr.

Af hensyn til budgetkontrollen og mulighederne for at foretage sammenligninger med tidligere og fremtidige finansår var der i Anmærkninger I til finanslovforslaget udarbejdet et budget for et normalt finansår, omfattende perioden fra 1. april 1978 til 31. marts 1979. For dette 12 måneders finansår blev de tilsvarende tal: indtægter ca. 89,5 milliarder kr., udgifter ca. 101,2 milliarder kr., nettokapitaludgifter ca. 6,2 milliarder kr. og et kasseunderskud på ca. 17,9 milliarder kr.

Medtages den post, der benævnes »underskud på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet«, blev denne for den sammenlignende 12 måneders periode ca. 11,7 milliarder kr., medens den for det fremsatte 9 måneders finanslovforslag nåede op på ca. 13,3 milliarder kr.

Om denne forskel udtalte finansministeren ved fremsættelsen følgende:

»Det kan måske forekomme overraskende at underskuddet på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet i overgangsåret 1978 er større end underskuddet i aprilfinansåret 1978-79, der er 3 måneder længere. Forklaringen er, at der med de fastsatte indbetalings- og anvisningstidspunkter for en del af de store budgetposter fremkommer et ujævnt indtægts- og udgiftsforløb.

Jeg kan som konkrete og vægtige eksempler nævne, at hovedparten af restskatten og hele den frivillige indbetaling af kildeskat betales i januar kvartal. A-skatteindbetalingen i januar er endvidere særlig stor som følge af indeholdelse af skat af feriepenge m. v. i december, og omvendt gælder, at udbetalingerne er særlig store i de første 9 måneder af aprilfinansåret. Som eksempler herpå kan nævnes udbetaling af overskydende skat, restafregning af kildeskat m. v. til kommuner samt bolig- og rentesikring.«

Finanlovforslaget blev efter 1. behandling henvist til finansudvalget. Den af udvalget afgivne betænkning indeholdt i et bilag de af ministrene afgivne svar på de af udvalget stillede spørgsmål, hvorimod der ikke i betænkningen var stillet ændringsforslag.

Betænkningen indeholdt i øvrigt følgende indstilling:

»Herefter indstiller udvalget finanslovforslaget for 1978 til vedtagelse ved 2. behandling, men fremhæver, at der med afgivelsen af nærværende betænkning ikke fra nogen side i udvalget er taget stilling til den endelige udformning af de enkelte paragraffer. Partiernes stilling til finanslovforslaget og de enkelte dele af dette vil som i tidligere år afhænge af det videre udvalgsarbejde, herunder de ændringsforslag, der stilles til lovforslaget ved dets 3. behandling.«

Under finanslovforslagets 2. behandling, der i øvrigt blev ganske kort, fremsatte Steen Folke (VS) følgende forslag om motiveret dagsorden:

»Folketinget opfordrer regeringen til at sørge for, at en godtgørelse til EFG-lærlinge på basisåret svarende til lærlingelønnen bliver opført på finansloven for finansåret 1978.

Tinget fortsætter dermed behandlingen af finanslovforslaget.«

Dette dagsordensforslag blev efter forhandlingernes afslutning forkastet med 102 stemmer imod 5 (VS), medens 11 medlemmer (SF og DKP) hverken stemte for eller imod.

Efter 2. behandling af finanslovforslaget henvistes dette påny til finansudvalget, der afgav en tillægsbetænkning med 246 ændringsforslag fra ministrene og 258 ændringsforslag fra forskellige mindretal. Uden for tillægsbetænkningen var der stillet 26 ændringsforslag af finansministeren og 1.034 ændringsforslag af forskellige mindretal. I alt var der således til 3. behandling stillet 1.564 ændringsforslag.

3. behandling af finanslovforslaget blev på grund af de mange ændringsforslag meget omfattende. Foruden de nævnte partiordførere havde følgende medlemmer ordet: Johan Nielsen (S), Elefsen (V), Svend Erik Hovmand (V), Bertel Haarder (V), Mette Madsen (V), Aksel Pedersen (V), Brusvang (CD), Gert Petersen (SF), Fuglsang (DKP), Jørgen Jensen (DKP), Bolvig (RV), Ib Christensen (DR), Kurt Hansen (VS) og Steenholdt (Grønl.). Af ministrene deltog foruden finansministeren også ministeren for offentlige arbejder, ministeren for skatter og afgifter og ministeren for kulturelle anliggender i debatten.

Under 3. behandling fremsatte Svend Andersen (Rosk. a.) (FP) følgende forslag om motiveret dagsorden:

»Folketinget udtaler mistillid til regeringen, fordi dens politik har medført kæmpestore, stadigt stigende statsunderskud, fordobling af arbejdsløsheden i stedet for afskaffelse af den, rekordstore gældsætninger, indenrigs som udenrigs, brandbeskatning og et enormt højt renteniveau.

Tinget fortsætter derefter behandlingen af finanslovforslaget.«

Dette dagsordensforslag forkastedes med 144 stemmer mod 23 (FP).

Efter afstemningen om ændringsforslagene blev det således ændrede finanslovforslag vedtaget med 128 stemmer mod 36 (FP, DKP og VS), medens 7 medlemmer (SF) undlod at stemme.