L 113 Lov om gensidig bistand ved inddrivelse af visse EF-fordringer.

Af: Justitsminister Erling Jensen (S)
Samling: 1977-78
Status: Stadfæstet
Lov nr. 8 af 18-01-1978
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Loven er en opfyldelse af et direktiv, der er vedtaget den 15. marts 1976 af Rådet for De europæiske Fællesskaber, om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med foranstaltninger, der er finansieret af Den europæiske udviklings- og garantifond for landbruget samt af landbrugsafgifter og told.

Ved 1. behandling gav Albertsen (S) på vegne af KF, FP, RV, V, CD, KrF og S, tilslutning til lovforslaget, mens ordførerne for SF, DKP, VS og DR ikke kunne medvirke til lovforslagets gennemførelse.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 109 stemmer mod 10 (DKP og DR); 8 (SF og VS) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Kr. Albertsen (S), Ebba Strange (SF), Svend Hjortlund Christensen (DR), Ib Nørlund (DKP) og Preben Wilhjelm (VS)