Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.
Ved lovforslaget blev foreslået indføjet en bestemmelse i folkepensionsloven, hvorefter det sociale udvalg senest den 5. i en måned skulle sende meddelelse til de i kommunen bosiddende personer, som i månedens løb opfylder aldersbetingelsen for at oppebære folkepension. Meddelelsen skulle indeholde oplysninger om de rettigheder, som opnås ved opfyldelsen af aldersbetingelsen.
Lovforslaget kom til 1. behandling sammen med forslag til lov om boligydelse til pensionister, se A. I. nr. 119, forslag til lov om ændring af lov om folkepension. (Ændring af grundbeløb og pensionstillæg samt forhøjelse af pension til samgifte m. v.), se A. I. nr. 120, forslag til lov om ændring af lov om invalidepension m. v. (Ændring af grundbeløb og pensionstillæg samt forhøjelse af pension til samgifte m. v.), se A. I. nr. 121, forslag til lov om ændring af lov om pension til enker m. fl. (Ændring af grundbeløb og pensionstillæg m. v.), se A. I. nr. 122, forslag til lov om ændring af lov om social bistand. (Ændrede beregningsregler som følge af indregning af pensionstillægget i folkepensionens grundbeløb), se A. I. nr. 123, forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser som følge af lov om boligydelse til pensionister, se A. I. nr. 124, forslag til folketingsbeslutning om ret til indtægtsbestemt folkepension fra det 62. år [af Grethe Philip (RV) m. fl.], se B. II. nr. 72, forslag til lov om ensartet og forbedret folkepension [af Jørgen Junior (FP) m. fl.], se A. II. nr. 96, forslag til folketingsbeslutning om en pensionsreform [af Bertel Haarder (V) m. fl.], se B. II. nr. 70, forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af pensionsreform [af Tyroll (VS) m. fl.], se B. II. nr. 71 og forslag til folketingsbeslutning om forbedring af pensionisternes boligforhold [af Tove Jørgensen (DKP) m. fl.], se B. II. nr. 74.
Socialudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.