Efter 1. behandling henvist til samme udvalg som forslag til lov om ændring af lov om rettens pleje i Grønland (se A. I. nr. 32).

Ved loven, som træder i kraft den 1. januar 1979, gennemføres en revision og effektivisering af den grønlandske kriminallovs regler om sanktioner som følge af lovovertrædelser. Lovens hovedpunkter er følgende:

1. I fremtiden skal der i højere grad bygges på kriminalforsorg i frihed og i tilsvarende mindre grad på bøder. De forsorgsprægede foranstaltninger udformes efter loven således, at retten i stedet for at konkretisere de foranstaltninger, der skal anvendes i det enkelte tilfælde, får mulighed for at angive typen af foranstaltninger, hvorefter det overlades til kriminalforsorgen at bestemme, i hvilken udstrækning og på hvilken måde de skal udføres.

2. Der indføres endvidere betinget dom og, for så vidt angår lovovertrædere under 18 år, betinget dom mod børne- og ungdomsforsorg.

3. Retten har fremtidig adgang til at bestemme, at den dømte skal anbringes i anstalt i indtil 3 måneder, hvis han ikke retter sig efter anvisningerne. Hvis det findes påkrævet for at iværksætte forsorg, kan retten endvidere bestemme, at forsorgsdommen skal indledes med en kortere frihedsberøvelse, der ikke kan overstige 30 dage. Med hensyn til bøder effektiviseres sanktionen ved, at der skabes mulighed for at anvende frihedsberøvelse (»forvandlingsstraf«), hvis den dømte unddrager sig betalingen af modvilje.

4. En række ændringer af den danske straffelovs sanktionssystem er endvidere i det væsentligste medtaget i loven, således også den begrænsning i adgangen til at anvende tidsubestemte sanktioner, som blev gennemført ved straffelovsændringen i 1973. Herefter kan anbringelse i anstalt på ubestemt tid alene ske, når de betingelser foreligger, som efter den danske straffelov kræves for dom til forvaring.

5. Betingelserne for overførelse af grønlandske dømte til institutioner i Danmark præciseres; bestemmelserne herom fremgår herefter af kriminallovens § 104, der lyder som følger:

»§ 104. Findes det hensigtsmæssigt på grund af den dømtes alder, helbredstilstand eller andre særlige omstændigheder, kan retten bestemme, at han skal overføres til hospital eller egnet hjem eller institution til særlig pleje eller forsorg, om fornødent i Danmark. Sådan overførelse kan i almindelighed ikke ske uden den dømtes samtykke.

Stk. 2. Hvis den dømte på grund af psykisk abnormitet viser sig uegnet til ophold i anstalt, og overførelse efter stk. 1 ikke findes anvendelig, kan retten bestemme, at han skal overføres til hospital, om fornødent i Danmark, eller til en psykiatrisk ledet anstalt under kriminalforsorgen i Danmark. Retten kan ligeledes træffe bestemmelse om sådan overførelse, hvis den dømte er anbragt i anstalt på ubestemt tid og anstaltsanbringelse i Grønland viser sig ikke at give tilstrækkelig sikkerhed.

Stk. 3. Rettens afgørelse efter stk. 1 og 2 træffes efter påstand af påtalemyndigheden eller på begæring af kriminalforsorgen. Kriminalforsorgens begæring fremsættes over for påtalemyndigheden, der snarest muligt indbringer spørgsmålet for retten. Overførelse efter stk. I og 2 kan ske midlertidigt eller for resten af anstaltstiden. For den dømte skal der af retten beskikkes en egnet og villig bistandsværge.

Stk. 4. Afgørelsen kan senere ændres af retten efter påstand af påtalemyndigheden eller på begæring af kriminalforsorgen, vedkommende hospital eller institution, den dømte eller hans bistandsværge. Begæringen fremsættes over for påtalemyndigheden, der snarest muligt indbringer spørgsmålet for retten. Tages en begæring fra den dømte eller hans bistandsværge ikke til følge, kan spørgsmålet ikke forlanges indbragt for retten, før der er forløbet et halvt år fra afgørelsen.

Stk. 5. Bestemmelserne i §§ 105-108 finder tilsvarende anvendelse.«

6. Også de ændringer af straffelovens materielle bestemmelser, som er gennemført siden 1963, er indarbejdet i loven i det omfang, de har betydning for det grønlandske samfund. Det drejer sig især om bestemmelser vedrørende forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv, om forbrydelser mod kønssædeligheden, om bekæmpelse af skadelig økonomisk virksomhed m. v., om kapring af luftfartøjer samt om beskyttelse af privatlivets fred.

Om baggrunden for lovforslaget oplyses i de ledsagende bemærkninger bl. a. følgende:

»Forslaget bygger på betænkning nr. 500/1968 om det kriminalretlige sanktionssystem m. v. i Grønland. Herudover foreslås en række ændringer i lovens første del »Om forbrydelser«.

Den danske straffelov gælder ikke for Grønland. Før 1954 bestod den grønlandske strafferet alene af den praksis, som de grønlandske sysselretter havde udviklet på grundlag af spredte bestemmelser i ældre lovgivning. Ved kriminallov for Grønland nr. 55 af 5. marts 1954 blev denne praksis i det væsentlige lovfæstet. Loven er med de ændringer, der følger af lov nr. 105 af 27. marts 1963, bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 288 af 2. juli 1963.

Loven er senere ændret ved lov nr. 288 af 9. juni 1971, jfr. anordning nr. 26 af 3. februar 1972.

Kriminallovens første del »Om forbrydelser« indeholder ud over en kort angivelse af de almindelige betingelser for strafbarhed en opregning og beskrivelse af de forhold, der skal anses for forbrydelser, og som i alt væsentligt er en forkortet og koncentreret udgave af den danske straffelovs specielle del.

Kriminallovens sanktionssystem adskiller sig derimod på væsentlige punkter fra straffelovens system. Kriminalloven er karakteristisk ved, at frihedsberøvende foranstaltninger som følge af den grønlandske retstradition indtager en meget tilbagetrukken plads i lovens sanktionssystem. Kun for farlige, erhvervs- og vanemæssige eller sjæleligt afvigende lovovertrædere indeholder loven hjemmel til at anvende frihedsberøvelse i form af anstaltsanbringelse eller lægelig behandling på hospital eller institution.

Lovens hovedsynspunkter er, at sanktionsfastsættelsen ikke skal ske i form af en straf, der udmåles i forhold til handlingens strafværdighed, men under hensyntagen til, hvad der er mest formålstjenligt for at afholde den enkelte lovbryder fra nye lovovertrædelser. Reaktionssystemet rummer muligheder for at iværksætte forholdsregler, der tager sigte på den enkelte lovovertræders særlige behov. Der kan således sættes ind over for faktorer, som antages at være kriminalitetsfremkaldende, f. eks. alkoholmisbrug, ligesom man ved opdragelse, uddannelse, arbejdstræning eller personlig støtte kan lette hans sociale tilpasning.

I den ovenfor nævnte betænkning fremhæves, at de undersøgelser, der er foretaget siden kriminallovens ikrafttræden, viser, at de praktiske muligheder for at gennemføre lovens forsorgsmæssige foranstaltninger har været begrænsede. Dette skyldes dels utilstrækkelige institutionsmæssige muligheder, dels at det ikke har været muligt at opbygge en organiseret tilsynsvirksomhed. Disse forhold har medført, at man i et stort antal tilfælde, hvor en forsorgsmæssig foranstaltning skønnes bedst egnet, har måttet nøjes med at anvende bøde. Hertil kommer, at det gældende system ikke giver mulighed for at gennemtvinge de anvisninger, som meddeles de dømte af den tilsynsførende.

På denne baggrund har udvalget foreslået en effektivisering af kriminallovens reaktionssystem, uden at man dog herved opgiver det særlige grønlandske system.«

Under udvalgsbehandlingen fremsatte justitsministeren en række ændringsforslag, som et flertal i udvalget tilsluttede sig, og som bl. a. resulterede i en præcisering af de oprindeligt foreslåede bestemmelser vedrørende overførelse af dømte til institutioner i Danmark, jfr. således ovenfor under 5.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med de af justitsministeren stillede ændringsforslag med 138 stemmer mod 17 (DKP, DR og VS), medens 8 (SF), hverken stemte for eller imod.