L 178 Forslag til lov om ændring af færdselsloven.

(Knallerternes vægt- og gearbegrænsning).

Samling: 1977-78
Status: 3. behandlet/Forkastet
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Lovforslaget indeholder en ophævelse af justitsministerens bemyndigelse vedr. knallerter til at fastsætte begrænsninger i vægt og gearantal.

Ved 1. behandling blev lovforslaget behandlet sammen med forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Sikkerhedsseler, knallerters placering m. v.) af justitsminister Erling Jensen, se A. I. nr. 62, forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Registrering af knallerter) af Svend Erik Hovmand (V) m. fl., se nærmest foranstående sag, samt forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Aldersgrænsen for knallertkørere) af Mette Madsen (V) og Inge Krogh (KrF) m. fl., se A. I. nr. 150. Herunder gav ordførerne for FP, CD, RV, DR og VS udtryk for en positiv holdning overfor lovforslaget. Ordførerne for V og KF meddelte, at deres gruppe var delt vedr. spørgsmålet. Ordføreren for S afviste, klart lovforslaget.

Ved 3. behandling blev lovforslaget forkastet, idet 76 stemte for, 78 imod og 25 var fraværende. Afstemningen foregik ved navneopråb.
Partiernes ordførere
Otto Mørch (S), Steffen Kjærulff-Schmidt (FP), Mogens Voigt (FP), Nathalie Lind (V), Ernst Prehn (CD), Hagen Hagensen (KF), Lilli Gyldenkilde (SF), Ib Christensen (DR), Tove Jørgensen (DKP), Niels Helveg Petersen (RV), Inge Krogh (KrF) og Preben Wilhjelm (VS)