L 18 Forslag til lov om ændring af udskrivningsloven.

(Formueskat for personer).

Samling: 1977-78
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Lovforslaget havde flg. indhold:

»§ 1.

I lov om udskrivning af indkomst- og formueskatten til staten (udskrivningsloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 506 af 15. oktober 1976, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 283 af 8. juni 1977, foretages følgende ændring:

I § 10, stk. 3, ændres tallet »450.000 kr.« til: »750.000 kr.« og tallet »2 mill. kr.« (2 steder) til: »2,3 mill. kr.«

§2.

Loven har virkning fra og med indkomståret 1977.«

Baggrunden for lovforslaget var forhøjelsen af værdien af fast ejendom i henhold til 16. alm. vurdering.

Lovforslaget blev ved 1. behandling behandlet sammen med forslag til lov om ændring af udskrivningsloven (se A. I. nr. 94).

Skatte- og afgiftsudvalget, hvortil lovforslaget blev henvist efter 1. behandling, afgav ikke betænkning herover inden folketingsårets udløb.
Partiernes ordførere
Karl Nielsen (S), Ove Jensen (FP), Anders Andersen (V), Niels Bollmann (CD), Hagen Hagensen (KF), Ole Olsen (SF), Jørgen Jensen (DKP), Svend Hjortlund Christensen (DR), Bernhard Baunsgaard (RV) og Mikael Lennart Waldorff (VS)