L 194 Lov om ændring af færdselsloven.

(Aldersgrænsen for knallertkørere).

Af: Mette Madsen (V) , Nathalie Lind (V) og Inge Krogh (KrF)
Samling: 1977-78
Status: Stadfæstet
Lov nr. 268 af 08-06-1978
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Loven hæver aldersgrænsen for knallertkørere fra 15 år til 16 år, med virkning fra 1. januar 1980, således at personer, der er fyldt 15 år inden lovens ikrafttræden, dog fortsat er berettiget til at føre knallert efter de hidtil gældende regler.

Ved 1. behandling blev lovforslaget behandlet sammen med forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Sikkerhedsseler, knallerters placering m. v.) af justitsminister Erling Jensen, se A. I. nr. 62, forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Knallerters vægt- og gearbegrænsnng) af Voigt (FP), Arne Bjerregaard (KrF), Jens Peter Jensen (V), Lindinger (EP), Niels Helveg Petersen (RV) og John Winther (KF), se A. II. nr. 45, samt forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Registrering af knallerter) af Svend Erik Hovmand (V) m. fl., se A. II. nr. 44. Herunder gav en række ordførere udtryk for at deres grupper var delte vedr. spørgsmålet.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 74 stemmer mod 71; 1 stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Otto Mørch (S), Steffen Kjærulff-Schmidt (FP), Nathalie Lind (V), Ernst Prehn (CD), Hagen Hagensen (KF), Lilli Gyldenkilde (SF), Ib Christensen (DR), Tove Jørgensen (DKP), Niels Helveg Petersen (RV), Inge Krogh (KrF) og Preben Wilhjelm (VS)