Lovforslaget går ud på at gennemføre statsfinansiering af almennyttigt og kommunalt boligbyggeri til 97 pct. af ejendommens værdi. Statslånene, forrentes og afdrages med en årlig ydelse på 4 pct. i en periode på 50 år. Finansieringen skal gennemføres uden om obligationsmarkedet.

Det første år efter lovens vedtagelse foreslås et byggeri på 13.000 lejligheder. I løbet af en 5 års periode skal byggeriet planmæssigt forøges. I det almennyttige byggeri kan også indgå parcelhuse til udlejning.

Til opførelse af boliger til unge under uddannelse henstår 25 pct. af lånet rente- og afdragsfrit i 50 år.

Projekterede kollegier skal have fortrinsret til lånene, indtil behovet for kollegier er dækket. I hvert finansår kan der ydes lån til 3.000 beboelser, værelser eller lejligheder.

Bestemmelserne om kollegiebestyrelsers sammensætning er ændret, og bestemmelserne svarer nu til tidligere love.

Særskatten, eller afgiften, der betales af lejere i det ældre almennyttige byggeri, skal ikke længere indbetales til Landsbyggefonden, men skal blive i boligselskabernes afdelinger til finansiering af vedligeholdelse og modernisering.

I byggeri, der er opført efter hidtil gældende støttelov, ændres nedtrapningen af rentesikringen, således at den årlige aftrapning sker med 0,2 pct. af realkreditinstitutternes nettoprovenu, og den standser helt, når den årlige rentesikring dækker den del af ejendommens renteudgifter, der overstiger 9 pct. af lånene.

Lovforslaget nåede ikke at komme til 1. behandling inden folketingsårets udløb.