L 46 Lov om ændring af ligningsloven og stempelloven.

(Ændringer i anledning af lov om arbejdsskadeforsikring).

Af: Minister for skatter og afgifter Jens Kampmann (S)
Samling: 1977-78
Status: Stadfæstet
Lov nr. 78 af 08-03-1978
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Ved loven, der har virkning fra 1. april 1978, udvides skattefritagelsesbestemmelsen i ligningslovens § 7 til også at omfatte det afslutningsbeløb, som efter arbejdsskadeforsikringsloven, lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m. fl. og lov om erstatning for vaccinationsskader, skal udbetales, når en løbende erhvervsevnetabserstatning eller forsørgertabserstatning bortfalder ved modtagerens fyldte 67. år.

Lovforslaget blev fremsat samtidig med socialministerens forslag til lov om arbejdsskadeforsikring (A I nr. 127) og havde til formål at tilpasse skatte- og afgiftslovgivningen til denne nye lov, som fra 1. april 1978 afløser den hidtidige ulykkesforsikringslov.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget enstemmigt med 151 stemmer.
Partiernes ordførere
Enrico Møller Andersen (S), Uffe Thorndahl (FP), Uffe Ellemann-Jensen (V), Hagen Hagensen (KF), Jørgen Jensen (DKP), Svend Hjortlund Christensen (DR) og Arne Bjerregaard (KrF)