Luk

Luk
Luk

Luk

L 89 Lov om afgift ved førstegangsoverdragelse af visse ejerlejligheder.

Af: Minister for skatter og afgifter Jens Kampmann (S)
Samling: 1977-78
Status: Stadfæstet
Lov nr. 575 af 25-11-1977
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Ved loven, der har virkning for dokumenter, hvis stempelpligt indtræder den 25. november 1977 eller senere, indføres en afgift på 2½ pct. ved førstegangsoverdragelser af ejerlejligheder i bygninger, til hvis opførelse der er givet byggetilladelse inden 1. juli 1966.

Afgiften påhviler ifølge loven overdrageren.

Lovforslaget, der var et led i augustforlig II, blev behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om stempelafgift. (Forhøjelse af afgifter på anmeldelser om opdeling i ejerlejligheder). (Se nærmest følgende sag).

Ifølge den skriftlige fremsættelse påregnes afgiften at indbringe et provenu på godt 50 mill. kr. på årsbasis.

I skatte- og afgiftsudvalgets betænkning og tillægsbetænkning stillede ministeren nogle ændringsforslag, bl. a. gående ud på en forenkling af administrationen af loven.

Ved 3. behandling blev lovforslaget med de af ministeren stillede ændringsforslag vedtaget med 114 stemmer imod 33 (FP, KrF og CD); 4 medlemmer (VS) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Mogens Camre (S), Kirsten Jacobsen (FP), Anders Andersen (V), Bodil Liventhal (CD), Hagen Hagensen (KF), Ole Olsen (SF), Niels Mølgaard (DR), Kaj Hansen (DKP), Niels Helveg Petersen (RV) og Mikael Lennart Waldorff (VS)