Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.
Hovedformålet med loven er at begrænse antallet af tvangsauktioner over fast ejendom og, hvor auktioner er uundgåelige, at begrænse de tab, der oftest er forbundet hermed for både ejere og de øvrige rettighedshavere. Loven indebærer en fuldstændig revision af kapitlerne 51 og 52 i retsplejeloven.
Loven indeholder forskellige regler, der skal sikre, at ejeren af en ejendom, der begæres sat på tvangsauktion, får den fornødne bistand til forsøg på at få tvangsauktionen afværget. Således regler om vejledning af og advokatbeskikkelse for skyldneren og om adgang for fogedretten til at fastsætte frist for skyldneren til at afværge auktionen. Desuden skal fogedretten kunne antage en sagkyndig, f. eks. en ejendomsmægler, til at bistå med ejendommens salg i fri handel.
Herudover indeholder loven en række regler, der tilsigter dels at begrænse de ofte betydelige omkostninger, der er forbundet med tvangsauktion over en fast ejendom, dels at højne prisniveauet på tvangsauktioner. Kun ved auktioner over visse ejendomme skal der afholdes forberedende auktionsmøde, men i disse tilfælde søges værdien af mødet til gengæld styrket. Endvidere søges offentlighedens interesse for tvangsauktioner øget gennem en ændring af reglerne om annoncering af auktioner og gennem krav om, at der til brug ved auktionen skal udarbejdes en salgsopstilling, der i lighed med salgsopstillinger i fri handel giver en oversigt over auktionskøberens pligter. Har fogedretten antaget en sagkyndig, skal denne forsøge at finde liebhavere, der kan møde op og byde på auktionen.
Loven indeholder endvidere en hjemmel for justitsministeren til - i lighed med, hvad der gælder ved pantebrevsformularer - ved bekendtgørelse at fastsætte ufravigelige standardauktionsvilkår.
Endelig indsættes der en bestemmelse i tinglysningsloven, hvorefter panthaver uanset modstående bestemmelse i et pantebrev ikke kan påkalde sig visse af forfaldsklausulerne i de gældende pantebrevsformularer.
Ved 1. behandlingen fik lovforslaget en positiv modtagelse, og samtlige ordførere for partierne erklærede sig enige i lovforslagets hovedsigte.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 126 stemmer mod 21 (FP).