B 20 Forslag til folketingsbeslutning om fuld offentlighed vedrørende økonomisk kriminalitet i form af skatteunddragelse

Samling: 1978-79
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Ifølge forslaget til folketingsbeslutning opfordres regeringen til snarest at foretage de nødvendige skridt til ophævelse af den særlige beskyttelse af forbrydere, som består i, at økonomisk kriminalitet i form af omfattende skattesvindel afgøres ved efterbetaling og skattebøder, som vedtages i dybeste hemmelighed.

Forslaget til folketingsbeslutning blev behandlet sammen med forslag til folketingsbeslutning om indgreb mod skatte- og afgiftsunddragelse gennem oprettelse af private fonds (»Den døde hånd«) (B.II. nr. 58), forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af skattefradragsretten for livsforsikringer m. v. (3.000 kr.s fradraget) (B.II. nr. 59), forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af skattefritagelse for såkaldte kapitalpensioner (B.II. nr. 60), forslag til folketingsbeslutning om indberetningspligt vedrørende valutatransaktioner (B.II. nr. 61), forslag til folketingsbeslutning om opsigelse af dobbeltbeskatningsaftaler med lande, der bevidst fungerer som skattely for udenlandske spekulanter (B. II. nr. 62) og forslag til folketingsbeslutning om effektivisering af skatteligningen af forbundne selskaber m.v. (B.II. nr. 64), alle forslag af Wilhjelm (VS) og Waldorff (VS).

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Enrico Møller Andersen (S), Mogens Glistrup (FP), Uffe Ellemann-Jensen (V), Niels Kallesøe (KF), Niels Bollmann (CD), Ib Bjørn Poulsen (SF), Freddy Madsen (DKP), Ib Christensen (DR), Arne Bjerregaard (KrF) og Bernhard Baunsgaard (RV)